2 nemme opskrifter på velsmagende nøddepålæg!

0
585

Nøddepålæg, daddelpålæg, chokoladenøddepålæg, eller som de fleste af os nok kender det – Nutella. Men det behøver slet ikke at være så dyrt at have nøddepålæg stående på morgenmadsbordet. Du kan nemlig selv let, hurtigt og billigt lave noget lignende på ingen tid, der både er sundt og smager fantastisk!

Tilbehør til nøddepålæg

nutella kniv

WMF Nutella kniv 12 cm

Der er ikke noget værre, end når man ikke kan få det sidste op af glasset, ligegyldigt om det er nøddepålæg, syltetøj eller noget tredje. Med denne kniv fra WMF er du garanteret, at du ikke går glip af det sidste i glasset. Her får du nemlig et redskab, der kan gøre det, du har brug for – at skrabe det hele ud, hvilket kan lade sig gøre på grund af knivbladets krumning.

hasselnødder

Biogan hasselnødder økologiske – 500 gram

Det er selvfølgelig ikke let at lave nøddepålæg uden hasselnødder. Det giver i hvert fald ikke samme smag, hvis du vælger mandler fremfor hasselnødder, vi har derfor fundet nogle hasselnødder fra Biogan, som både er økologiske, energirige og fedtholdige.

opbevaringsglas

Syltetøjsglas med låg 260 ml

Og vi må selvfølgelig ikke glemme opbevaringsglas. Du kan selvfølgelig vælge lige de glas, du har lyst til, men med disse glas kan du lave en god portionsstørrelse. Jeg er sikker på, at venner og familie ikke vil sige nej til et glas nøddepålæg, hvis du svinger forbi med et.

Nøddepålæg – sund Nutella

Kan man virkelig lave en “sund Nutella”? Det studsede jeg også over, indtil jeg faldt over denne opskrift. Men kigger du på ingredienslisten, kan man vist rolig kalde opskriften “sund Nutella”. Derudover tager den kun 10 min. at lave, så der er altså ikke mange argumenter, som taler imod, at du skal give den et skud.

Til denne opskrift skal du bruge følgende ingredienser:

  • 4 stk. dadler
  • 50 g hasselnødder
  • 0,5 dl mandeldrik
  • 3 spsk. honning
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 spsk. kakaopulver

Du kan med fordel vælge nogle store og saftige dadler, da de giver en bedre dadelmasse. Medjool dadler, som man kan købe i butikkerne om vinteren, er rigtig gode til opskriften. Du kan sagtens købe en bakke om vinteren og have dem opbevaret i op til 6 måneder, hvis du opbevarer dem i en tætlukket pose med en klemme.

Du kan skifte hasselnødderne ud med mandler, hvis du ikke lige har hasselnødder liggende og gerne vil afprøve opskriften, så snart du har læst den færdig. Det samme gør sig gældende med vaniljesukker, hvor du sagtens kan bruge vaniljepulver, hvis du ikke lige har noget vaniljesukker liggende i skuffen. Du kan også erstatte mandeldrikken med havredrik, hvis du har den stående i køleskabet frem for den anden.

Fremgangsmåde

  1. Skyl et rent glas med låg med atamon. Det er vigtigt, at du skyller glasset med atamon, så du slår eventuelle bakterier ihjel.
  2. Fjern stenene fra dadlerne, medmindre du har købt stenfri dadler.
  3. Bland dadlerne med hasselnødderne i en minihakker.
  4. Rør vaniljesukker, kakaopulver og honning i.
  5. Rør mandeldrik i og rør til massen har en passende konsistens.
  6. Kom massen i glasset og opbevar det på køl, medmindre du skal spise det med det samme.

Det sunde nøddepålæg kan holde sig i op til 5 dage i køleskabet, hvis det da holder så længe.

noeddepaalaeg
Billedet er fra Benedictes Mad

Tip nøddepålæg

Du behøver ikke kun at spise nøddepålæg på franskbrød, rugbrød eller rundstykker. Du kan også brug det som dip til frugt. Lav et fad med diverse frugtskiver eller -stave, hvor du smører nøddepålægget på frugten med en kniv.

Nøddepålæg med chokolade

Ønsker du en lidt mere flydende konsistens, som minder om Nutellas konsistens, så har jeg fundet en anden opskrift til dig. Denne opskrift er lige så nem som den anden, og dette nøddepålæg kan anbefales på nybagte boller. Jeg kan garantere dig, at du ikke vil fortryde det. Det eneste du vil fortryde er, at du ikke har prøvet opskriften noget tidligere.  

Til denne opskrift skal du bruge følgende ingredienser:

  • 75 g hasselnødder
  • 100 g mørk chokolade (70% ca.)
  • 50 g tørrede dadler
  • 1 spsk. flormelis
  • 75 g blødt smør
  • 1 dl piskefløde 38%.

Fremgangsmåde:

  1. Læg hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem midt i ovnen ved 175 grader almindelig over- og undervarme i 15 min. ca.
  2. Skyl et rent glas med låg med atamon. Det er vigtigt, at du skyller glasset med atamon, så du slår eventuelle bakterier ihjel.
  3. Lad hasselnødderne afkøle lidt, inden du lægger dem i et viskestykke og gnubber dem, til skallen løsriver sig.
  4. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt det i en skål over et vandbad.
  5. Put de afskallede nødder og dadler i en minihakker eller foodprocesser i ca. 30 sek.
  6. Tilsæt piskefløde, smør, chokolade og flormelis og bland det sammen til en ensartet og glat masse. Husk at smage til.
  7. Kom massen i glasset og opbevar det på køl i mindst 1 time, inden du spiser det.

Nøddepålægget bliver tykkere, når det bliver koldt, så det gør ikke noget, hvis det er for flydende, inden du sætter det på køl.

Tidligere artikelUgens Inspiration – Anne Sofie (Uge 22)
Næste artikelBukkehornsfrø virkning – 6 gavnlige fordele du ikke kender til!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her