Træningsbælte – løft op til 15 % mere i vægt!

0
1339

Træningsbælte er til dig som er kommet tilbage fra en skadespause eller bare gerne vil have mere støtte til dine løft. De kan både holde din lænd og hofter varmt for at lindre eventuelle smerter, og hjælpe dig med at få en mere stabil core. Mange bruger dem til store øvelser, hvor spændingen af abdomen har en stor fordel i at udføre øvelsen korrekt og uden fejl. Men det kan sagtens også bruges til genoptræning eller anden generel bodybuilding. De findes i forskellige former og størrelser, hvilket kan være lidt af en jungle at begive sig ud i. Men tvivl ej, for vi har i denne artikel gjort forarbejdet for dig. Vi har gransket markedet for træningsbælter for at finde de bedste til dig.

Der findes i denne artikel en samling af de bedste bælter til enhver form for træning. Vi har fundet et bredt udvalg til ethvert behov og smag. Derfor vil du helt sikkert finde præcis det træningsbælte du mangler og har ønsket dig, hvis du fortsætter med at læse videre. De kriterier vi har lagt vægt på ved udvælgelsen af bælterne har primært været materialet og funktionen af dem. Designet af bælterne har også været en faktor som vi har holdt for øje. Vi tror på at disse 3 kriterier vil kunne afgøre træningsbæltets styrke og holdbarhed, og dermed rangere dem som de bedste på markedet.       

Bedste bælte til bodybuilderen (Favorit)

▶︎ Gasp Lifting Belt Black

Dette lækre bælte fra Gasp er produceret i ekstrem blødt læder, hvilket giver en høj komfort uden at gå på kompromis med stabiliteten. Læderet følger din krops bevægelser, og tilpasser sig dine former jo mere du bruger det. Bæltet er tilmed smallere foran end den er bagpå, hvilket tillader større bevægelighed. Du kan justere pasformen ved hjælp af 9 huller, som er placeret på bæltets rem.


Produktet kommer i en diskret og klassisk sort farve, og kan købes i 4 forskellige størrelser fra small til extra large. Derudover er den nem at gøre ren på den indvendige side, da læderet er svedresistent. Du kan med en våd klud tør bæltet af efter behov. 


  • Smallere design foran for større mobilitet
  • Ekstrem blødt materiale 
  • Diskret og klassisk design 
  • 9 huller til justering af pasformen
  • Nem at gøre ren 
  • 4 forskellige størrelser   

Bredeste træningsbælte

▶︎ Schiek træningsbælte

Et træningsbælte til de tunge løft, som er både bredt foran og bagved. Det er nemlig 15 cm i bredden – hele vejen rundt. På den måde får du optimal støtte under hele træningen


Træningsbæltet er smallere ved hofterne, så det ikke er i vejen, når du laver diverse øvelser, hvor du bøjer. Synes du, at nu er det tid til en vask, så kan det håndvaskes med et mildt vaskemiddel.


  • Fås i forskellige størrelser
  • Slide N’ Grip Velcro® og låsefunktionen
  • Bredde på 15 cm

  • Giver optimal støtte
  • 2 års garanti
  • Må kun vaskes i håndenn

Bedste træningsbælte til styrketræning

▶︎ Gasp Power Belt Black/Flame

Hvis du er en styrketræner og mangler støtte til din lænd og core, er dette bælte specialdesignet til dig. Den er 10 cm bred hele vejen rundt, og med sine 13 mm tykkelse har den en hel unik styrke. Med disse proportioner er du sikret god støtte til selv dine tungeste løft, uden at bekymre dig om skader.


Bæltet er udført i en robust og 100 % ægte læder. Designet er i en enestående sort og orange farve. Udover det fede design får du et bæltespænde, som er produceret i nikkelfrit materiale, så du ikke skal bekymre dig om allergier og eksem.


  • 100 % ægte læder 
  • 13 mm tyk og 10 cm bred
  • Nikkelfrit bæltespænde 
  • Sort og flamme orange farve

Feminin træningsbælte til kvinder

▶︎ Harbinger Neopren træningsbælte – dame

Dette træningsbælte er specielt designet til kvinder, Det er produceret i ployester og det bløde neoprenskum giver optimal støtte i lænden. Udover at det stabiliserer dine coremuskler holder den din lænd varm under træning for at mindske skader. Det har en bredde på 12,7 cm ved det bredeste del, og er meget nem at åbne og lukke med et smart velcrobånd.


Bæltet kommer i to forskellige størrelser extra small og medium. Extra small vil være passende for kvinder der måler 61 til 71 cm om livet. Hvis dit mål om livet ligger mellem 81,3 cm og 91,4 cm skal du vælge en størrelse i medium.


  • Polyester materiale med neoprenskum indeni 
  • Bredde: 12,7 cm
  • Bred velcrobånd til justering 
  • Ideel til at holde varmen om lænden     
  • To forskellige størrelser at vælge imellem

Bedste konturformede bælte

▶︎ Better Bodies Basic Gym Belt

Dette bælte fra Better bodies er anatomisk formet i en blanding af neopren og nylon. Det giver ekstra støtte til maven, da det er udvidet foran. Derudover leverer den ekstra pasform og komfort ved hjælp af det kontur formede design ved ribben og hofte. Det 14 cm brede rygstøtte, kombineret med foring i polyester, sørger for at støtte og varme din lænd under hele træningen.


Træningsbæltet er nem at justere efter din personlige størrelse og taljemål, da det er udstyret med kraftig velcro. Det gør det nemmere at åbne og lukke bæltet så det bliver en fornøjelse at bruge det. Bæltet fra Better Bodies kommer i en klassisk og stilfuldt sort farve, med et cool broderet logo på bagsiden. Du kan få bæltet i 4 forskellige størrelser, Extra Small, Medium, Large og Extra Large. 


  • Anatomisk formet design for bedre pasform og komfort
  • Nem åben og luk ved hjælp af velcro
  • Ekstra støtte til mave
  • 60 % neopren, 40 % nylon                   
  • Foer i 100 % polyester
  • 14 cm bred rygstøtte

Hvad er et træningsbælte? 

Du har sikkert set mange i dit lokale træningscenter, som gør brug af et bælte når de udfører tunge løft. De spændes rundt om maven og lænden for ekstra støtte. De findes i mange forskellige designs og materialer. Men de to overordnede kategorier inden for disse er bodybuilding og styrkeløftsbælter. Bælter til styrkeløft er kendt for at være brede hele vejen rundt, mens bodybuildingbælterne er smallere foran. Som regel er styrkeløftsbælter også tykkere og mere kraftige, da de oftest bruges til de absolut tungeste løft.

Et bodybuildingsbælte kan bruges i lidt mindre øvelser, da de tillader brugeren mere bevægelighed. Grunden til at disse bælter er smallere i den forreste del, skyldes også at du sidder meget dybere i hoften ved squat og dødløftsøvelser i forhold til styrkeløft. Derfor kan bæltet komme i klemme mellem hoften og ribbenene hvis ikke det er smalt nok fortil. Endelig findes der træningsbælter i neopren, som ikke støtter ryggen på samme måde. Derfor vil de hellere ikke have nogen effekt på den vægt du løfter, men det holder lænden varm så det lindrer eventuelle smerter.

Materialer

De forskellige slags træningsbælter, nævnt ovenover, er også forskellige i materiale. Bælter der ofte bruges i bodybuilding, er lavet af syntestisk stof, som tillader den store bevægelighed. Bæltet til vægtløfteren og bænkpresseren, er lavet af materialet læder, som passer godt til den kraft og tykkelse der skal til for at støtte bedst muligt.

Designs

Bredde foran, og bagpå, og hvor tykt det er, varierer alt efter dine behov. Når du køber et bælte, vil det fremgå hvor bredt det er, så du ved om det passer til dine behov indenfor styrketræningen. Ligesom med bredde, er der forskellige størrelser der repræsenterer omkredsen. Størrelserne går ofte fra S til XL. Hvilke mål den specifikke størrelse har i omkreds, vil fremgå på websiden, eller ved produktet, der hvor du køber det. For at sikre at du finder den rigtige størrelsen til dig selv, er det en god hjælp at måle dig selv. Mål rundt om dit liv, med start og slut ved navlen, for det mål du skal bruge.

Hvorfor bruger man et træningsbælte?

Træningsbælter øger det intra-abdominale tryk så man opnår en stabil core ved løft af maksimal vægt. Det kræver at man spænder op i maven og lænden under hele øvelsen. Når rygsøjlen stabiliseres, mindskes risikoen for skader og potentialet for kraftudvikling øges. Et træningsbælte gør det muligt at presse mavemusklerne ud imod og dermed opnå spænding under hele øvelsen. Når man gør dette, stiger trykket i bughulen, samtidig med at musklerne i maveregionen langt kraftigere kan kontrahere i modsætning til træning uden bælte.

Det øgede tryk i abdomen giver langt større stabilitet, idet det stiger med 25 % mere end det man kan opnå uden træningsbælte. Det medfører at man i praksis vil kunne løfte 5 til 15 % mere i en øvelse som squat, end man kan uden et træningsbælte. Derudover vil det øgede tryk i abdomen medføre stabilitet i hele ens core, hvilket er med til at mindske risikoen for rygskader. Udover øget støtte kan visse træningsbælter hjælpe dig med at holde lænden og musklerne omkring varm, hvis du døjer med skader. Den varme neoprenbælter isolerer i skadede regioner kan virke lindrende på smerter, så du bliver i stand til at træne op igen efter en skadespause.

Hvordan bør man anvende et træningsbælte?  

En af ulemperne ved at gøre brug af træningsbælter er at mave, lænd og core musklerne vil udvikle sig langsommere. Det skyldes at disse muskelgrupper støttes ved brug af et træningsbælte, hvor bugmuskulaturen især modtager det meste. Den måde musklerne arbejder på når de presser imod et træningsbælte, er forskellig fra den måde de arbejder på, når de skal spænde op og stabilisere uden bæltet. Derfor vil man opleve stabilitetsproblemer, hvis man er tvunget til at løfte uden træningsbælte når man altid har trænet med et. Det kan forebygges ved at man bruger bæltet kun i de tilfælde hvor der virkelig er brug for det. Man kan derfor begrænse brugen til squat, dødløft og forskellige former for overhead presses hvor man opnår størst mulig nytte.

Udover ovennævnte tilfælde er der ingen grund til at bruge træningsbæltet på lette sæt. Det betyder at opvarmningen og de sets, som ligger under en vis intensitet, ikke behøver at udføres med bælte. Grænsen for denne intensitet er en individuel sag og svær at standardisere. Men man kan for eksempel aftale med sig selv, at alle sets som ligger under 85 % af 1RM (one repitition maximum) ikke skal udføres med træningsbælte. På den måde vil man gøre brug af de fordele træningsbæltet har, mens man samtidig giver kroppen mulighed for at lære musklerne at spænde op, og skabe stabilitet uden et bælte.

Hvem har brug for et træningsbælte?

Det er vigtigt at understrege, at et træningsbælte på ingen måde er et krav for at man kan dyrke vægttræning. På grund af de ulemper nævnt tidligere, kan det endda være en fordel for dig, som lige er startet med vægttræning, at vente med brugen af træningsbælte. Men hvis du har trænet i en periode, og gerne vil have støtte til at kunne løfte mere i de tunge øvelser, vil vi klart anbefale et træningsbælte. Det vil som nævnt tidligere give dig mulighed for at løfte 15 % tungere vægte, mens det øgede tryk i din abdomen stabiliserer din core for at undgå skader.
Når det er sagt, er det også vigtigt at pointere, at bæltet ikke skal strammes alt for meget. Det er ikke meningen at træningsbæltet skal presse maven unaturligt ind, men sidde tæt nok til at maven har noget at presse ud imod. Dermed vil trykket i bugen kunne øges når man spænder op.

En af sideeffekterne ved brugen af træningsbælter er risiko for forhøjet blodtryk. På grund af det øgede tryk i det intraabdominale region vil man nemlig udvikle højere blodtryksværdier. Det vil ikke være noget mærkbart for sunde og raske personer. Men hvis man i forvejen lider af højt blodtryk, er det selvfølgelig bedst helt at undlade at bruge træningsbælte. På den måde vil man eliminere risikoen for at forværre blodtrykket af den grund.                    

Tidligere artikelUgens Inspiration – Patrick (Uge 19)
Næste artikelUgens Inspiration – Julie (Uge 20)