Ugens Inspiration – Emil Kaufmann (Uge 11)

0
1121

Lidt om dig til vores læsere

Emil Kaufmann, Idrætsnørd med livsglæde og let til grin. Jeg er uddannet Cand. Scient. Idrætsvidenskab, samt idrætslærer fra Paul Petersens idrætsinstitut. Jeg nyder livet gennem bevægelse og søger altid den næste flow fornemmelse gennem motion.

Hvornår begyndte du at gå op i træning og sundhed?

Jeg har spillet håndbold helt fra barns ben og har altid haft et sandt konkurrencegen. Min interesse for styrketræning og kroppens sundhed opstod herigennem. Særligt i 15 års alderen. Derfor har jeg også taget flere uddannelser og kurser indenfor for netop idræt og sundhed.

Hvad betyder sundhed for dig? Hvad vil det sige, “at være sund” for dig?

Sundhed er en vigtig balance mellem fysisk, mental og psykist velvære. Sundhed er altså ikke kun vores fysiske udstråling eller udseende – det handler mindst lige så meget om en mental balance.

Sundhed for mig handler derfor om, både at arbejde med sin personlige udvikling og samtidig være bevidst om, at træning både kan være sjov, men også kræve disciplin og tålmodighed. Derfor er sundhed også meget individuelt og udviklingen sker ikke lige hurtigt for alle.

Hvordan ser din uge ud ift. træning? Styrketræning, løb osv.

Jeg bestræber mig mod at træne 4-5 om ugen. Pt følger jeg et Garmin Coach løbeprogram, hvilket er 4 gange om ugen. Så supplerer jeg med 1-2 styrketræningspas om ugen. Dog følger jeg det ikke mere slavisk, end at kroppens overskud er førsteprioritet. Hvis enten musklerne eller hovedet ikke har overskud, så springer jeg hellere træningen over.

Hvor vigtigt er det for at være aktiv i løbet af ugen?

Jeg bruger træning som mit frirum og pusterum. Jeg elsker at opnå “flow-state” fornemmelsen gennem træning. Et stadie hvor hjernen slipper spændingerne. Vejrtrækningen sker bare, tankerne går i stå, kroppen følger bare bevægelsen uden større besvær.

Når jeg oplever sådan en træning, så fyldes jeg med glæde og taknemmelighed efter endt træning. Det hjælper mig også med en langt bedre nattesøvn.

Hvordan holder du motivationen ved lige?

Min motivation er selvfølgelig varierende – hvilket er helt naturligt! Ingen er topmotiveret hele tiden.
Men min motivation er drevet af min følelse i kroppen. Så snart jeg bliver inaktiv, kan jeg mærke det på mit humør, min krop og på mit manglende sociale overskud. Derfor minder jeg mig selv på, at træningen netop gør mig til en bedre version af mig selv.

Når jeg så mister lidt motivation, så sætter jeg et mål eller laver en ny struktur. Fx bruger jeg pt et Garmin Coach løbeprogram for at motivere mig selv til mine løbeture.

Hvad er dit bedste træningsråd til folk, der gerne vil igang med at være aktive?

Respekter dig selv og anerkend at vi udvikler os individuelt. Måske får man ikke resultaterne, lige så hurtigt som man håbede på, men man rykker sig stadigvæk. Sundheden er netop ikke kun fysisk, men også hele det mentale skifte der sker ved motion.

Start derfor i dit helt eget tempo og husk: AL BEVÆGELSE ER BEDRE END INGEN BEVÆGELSE.

Der findes desværre ingen magisk pille eller smutvej. Det handler også om disciplin og vaner. Men som altid, så tager det tid at blive dygtig og opnå gode ting!

Tidligere artikelLøbeudstyr | Alt du behøver, samlet lige her!
Næste artikelLændestøtte – få bugt med de evige smerter!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her