Ugens Inspiration – Mette Fjordager (Uge 21)

0
1288

Lidt om dig 

Jeg er gift, og har to piger på 6 og 9 år. Arbejder som social og sundhedsassistent på 35 timer om ugen og så er jeg 34 år.
Jeg har altid gået til sport.

Jeg startede til gymnastik som 5-6 årig og har efterfølgende gået til aerobic, puls træning og i fitness. Jeg har været hjælpetræner og træner på børnegymnastik hold i to forskellige idrætsforeninger. 

Hvad betyder sundhed for dig?  

Sundhed for mig betyder blot at leve i et afbalanceret liv i forhold til mad og motion. Hvor intet er forbudt – men alt med måde!

Hvornår begyndte du at gå op i træning og sundhed?

Jeg har gået op i træning længe. Men nu er det på et helt andet plan. Så meget at jeg har ret meget vægtudstyr her hjemme. Jeg har en maser udstyr til min carport. Samt min mand har lavet er dæk træk (to dæk med langt reb imellem, så løber man med rebet om maven). Jeg underviser i puls og styrke træning i en lille gymnastik forening. Men sundhed er mere nyt for mig. Det var nok egentlig først rigtigt januar 2020, at jeg begyndte at gå op i det.

Hvilke ændringer har du gjort dig efter du begyndte at gå op i træning?

Det første halve år af år 2020 brugte jeg lifesum til at guide mig til at spise mindre mad i løbet af dagen, hvilket hurigt gjorde, at jeg tabte mig. Og samtidig begyndte jeg at hjemmetræne med programmer fra Workout Pedersen. Blot 10-15 min hver morgen. Det var det eneste, jeg gjorde det første halve år. Og jeg kunne mærke, at jeg blev stærkere og stærkere. Jeg trænede fortsat mine Power Ladies i puls og styrke 2 gange om ugen – 3 hold i alt af en en time hver.  

Sommer sidste år gik jeg i stå med mit vægttab og motivationen til træning dalede. Jeg kontaktede derfor Simone Duus og fik et forløb hos hende med kost og træningsplan. Men fortsat kun med morgen træning. Intet træning i fitness. Jeg startede også et løbehold op i december sidste år, efter jeg selv havde lært at løbe. Power Runners kalder jeg dem. Det er 5 damer, som jeg har lært at løbe og vi løbet stadig sammen.

Hvad har din livsstilsændring gjort for dig?

Jeg er blevet meget gladere. Mere overskud. Mere energi. Og ikke mindst mere glad for mig selv og hvad jeg ser i spejlet. Nogle dage lidt selvglad ????

Hvordan ser din uge ud ift. træning? Hvad træner du?

Mandag: Løb alene (presser mig selv max). Løber max 5km 
Tirsdag: Power Ladies hold
Onsdag: Løb med Power Runners
Torsdag: Power Ladies hold 
Fredag: Løb med Power Runners 
Lørdag: Løb alene (presser mig selv max). Løber max 5km 
Søndag: Løb med Power Runners. 

Plus jeg alle morgener træner i 10-30 min og nogle gange en challenge oveni. Pt er jeg også med i “vi cykler til arbejde” kampagnen. Og jeg har 21,5km på arbejde og de samme km hjem ???? Jeg går også mange ture med familie eller veninder i løbet af ugen. Og så elsker jeg at udfordre mig selv med forskellige challenges

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?

Hvis ikke jeg er aktiv, bliver jeg rastløs og ikke til at være sammen med! Jeg går minimum 12.000 skridt pr dag og det har jeg holdt i 214 dage i træk. Hvis jeg bliver irritabel, kan min mand godt finde på at spørge, om jeg trænger til en løbetur. 

Hvordan holder du motivationen ved lige?

Jeg holder min motivation oppe, så meget jeg kan ved at huske mit mål. Fladere mave og væk med kejsersnit dellen. Men ikke alle dage er lige nemme og det er okay.

Hvad er dit bedste træningsråd til folk, der gerne vil igang med at være aktive?

Jeg siger dette til mig selv: “Du vil aldrig være 100 procent klar. Gør det alligevel! Gør dig selv glad! Og det er det samme, jeg ville sige til andre.  

Hvad er målene og ønskerne for fremtiden?

Mit mål er at tabe 5 kg. mere og bygge flere muskler op – specielt maven samt få lavet mine bryster, da de er forsvundet helt under vægttab og øget motion.

Tidligere artikelKalk til træning – 5 slags til ethvert behov!
Næste artikelGymnastikringe – prøv en anderledes træning!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her