Ugens Inspiration – Stephanie (Uge 8)

0
1097

Hvem er Stephanie?

Mit navn er Stephanie og jeg ramte de 25 år i oktober og bliver til sommer færdig som markedsføringsøkonom. Når Corona tillader det, arbejder jeg i en af kommunens ungdomsklubber og er frivillig i den lokale biograf. Jeg er bosiddende i Syddanmark. Derudover går jeg meget op i selvudvikling.


g

g

Hvornår og hvordan begyndte din rejse?

Jeg har altid haft en seriøs yoyo-vægt og jeg har været meget præget af den kur mentalitet, som mange i dag desværre er ramt af. Jeg tabte mig, så tog jeg på igen, så tabte jeg mig og tog på igen og sådan fortsatte det i mange år. Indtil jeg fik en aktiv spiseforstyrrelse. Efter jeg kom ud af den, så meget man nu engang kunne, vedligeholdte jeg ikke vægten og endte ud i en angst for at tabe mig. Jeg var bange for at blive syg igen. Så jeg tog på, og jeg tog meget på. I takt med at jeg tog på og hvad jeg nu ellers havde været igennem, blev mit selvværd, min selvtillid og livsglæde minimeret.

En dag stod jeg på vægten +100kg. Det ramte mig hårdt og noget skulle der ske. Mit blodtryk var alarmerende højt og det samme med mine levertal. Jeg snakkede med min mor i januar 2020, om at ville investere i en coach. Der var langt fra snak til handling, men en veninde tippede mig i midten af marts 2020, om at en konkurrence, hvor det var muligt at vinde et helt års online forløb. Jeg deltog og var en af de heldige vindere. Derfra fik jeg en kostplan og en træningsplan, der var tilrettelagt mig og hele min rejse begyndte helt præcis d. 30/03-2020.

steph curtis

Hvilke ændringer har du gjort ifm. din livsstilsændring?


Kostmæssigt tæller jeg mine kalorier, når jeg er hjemme, også er det ligegyldigt, om jeg har veninder eller familie på besøg. Jeg vejer min mad og registrere det i appen Lifesum, så jeg hele tiden er bevidst om, hvor jeg nogenlunde er kaloriemæssigt. Er jeg ude, så tænker jeg over, hvad jeg spiser. I dag foretrækker jeg salat eller grøntsager frem for kartofler, pommes eller lignende. Så jeg har en stor bevidsthed om, hvad jeg spiser og lytter nu til, hvad jeg har lyst til fremfor at spise med følelserne.
Motionsmæssigt er jeg gået fra at ligge på sofaen og nærmest ikke bevæge mig, til som minimum at træne eller gå minimum 10.000 skridt dagligt. Der går ikke en dag, uden der er bevægelse.

Hvad har din livsstilsændring gjort for dig? Hvad har den ændret personligt og fysisk ved dig?

Min livsstilsændring har forandret mit liv. Min livsstilsændring har givet mig mit selvværd tilbage, min selvtillid og ikke mindst min livsglæde tilbage. Jeg er blevet en helt anden person. Jeg ser muligheder frem for begrænsningerne og jeg er blevet mere positiv, end jeg nogensinde har været. Jeg tror, at mange omkring mig i dag vil sige, at de ser en pige der stråler og er livsglad, hvor de tidligere så en pige der var bange, lukkede sig selv inde og var fyldt med negativitet.
Fysisk har jeg fået et normalt blodtryk, et normalt levertal, faktisk er alle mine tal mere eller mindre inde for normalområdet, hvilket er fantastisk, for har fået at vide, at de høje blodtryk skulle jeg leve med resten af mit liv. Derudover har jeg ikke dagligt smerter længere og kan lege med mine nevøer og niece uden problemer. Jeg kan holde til så meget mere, jeg gik et halvmaraton for et par uger siden – det var fantastisk!

Hvordan holder du motivation ved lige?

Jeg er meget bevidst om, at det ikke altid handler om motivation, men om dedikation og viljestyrke. Jeg får ofte ros for min viljestyrke, min kampgejst og i positiv forstand min stædighed. Jeg er skide nysgerrig og går meget op i at lære, og lader mig inspirere og motivere af ny viden. Derudover sætter jeg mig selv små delmål, hvilket jeg har gjort hele rejsen igennem. Jeg ved godt, hvad hovedmålet er, men har et større fokus på de små delmål. Jeg sætter eksempelvis mig selv nogle små udfordringer som varer over en uge, mandag-søndag, med noget jeg skal. Det er overskueligt og føles som en succes hver søndag, når en udfordring er klaret. Og hvilken bedre måde at slutte sin søndag på, end med en følelse af succes.

steph curtis

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil påbegynde en livsstilsændring?

Mærk efter og forhast dig ikke. Tag det i dit tempo, find din balance. Skulle det være nødvendigt med støtte så kontakt eventuelt en coach, eller en anden som du kan sparre med, være ærlig overfor og som vil gribe dig, lige inden du falder. Men brug de uforpligtende samtaler coaches tilbyder, mærk om den rette kemi er der og sov på det inden du siger ja. Find opbakning i form af familie og venner, det kan være altafgørende de udfordrende tider der vil komme.
Du kan godt, du kan lige præcis det, du sætter dig for. Glem aldrig at se mulighederne frem for begrænsningerne, jeg hepper på dig.

Tidligere artikelMavehjul test – find de bedste her!
Næste artikelSensekost – lær mere sammen med Janni!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her