Vis dit hjemmefitness frem!

0
1191

Hjemmefitness er vores redning disse dage! Det er en svær tid med fitnesscentrene, der er lukket ned. Vi kan ikke komme ned og træne – til trods for, at det nærmest er nu, vi har allermest brug for det. Men der er stadig måder at træne derhjemme på. Dette gælder, hvad end du blot har en yogamåtte og elastik derhjemme eller det helt store set-up. I denne artikel viser vi dog, hvordan forskellige danskere formår at holde træningen ved lige derhjemme.

Det kan måske motivere nogle derhjemme i stuen, som sidder og drømmer om træningen, til at komme igang igen.


D

VIS MEREMOTION.DK DIT HJEMMEGYM
Tag @meremotion.dk på Instagram og vi deler derinde

Hanne Fahnøe (IG hanne_73f)

Jeg laver squat med vægtstang. Derudover over bliver den brugt til at træne arme. Elastikkerne bliver brugt til ben, mave og skulder/arme øvelser og bolden er god, når jeg laver maveøvelser.


Maria Fyhn (IG Fyhnne)

Sådan som jeg har fået gang i min hjemmetræning, er ved at bruge diverse trænings videoer på YouTube. Ved det kan jeg få forbrændt nogle gode kcal, få ny energi og få god motion, kun ved hjælp af egen kropsvægt, få håndvægte og en måtte. På den måde kan alle få god motion derhjemme, uden at skulle bruge en masse penge på træningsudstyr.


Henning Mt (IG minithaysen)

Hjemmetræning er for alvor blevet “det nye” under denne kære pandemi. Derfor har jeg, som mange andre, investeret i lidt forskelligt træningsudstyr, hvorved jeg faktisk formår at køre nogle fornuftige træninger igennem. Jeg savner dog de tunge løft i henholdsvis squat, Bænkpress og dødløft.

Jeg træner 3 dage om ugen, hvor jeg har en dag med fokus på squat (selvfølgelig i variation med vægtvest eller kettlebell), en dag med overkrop/press og afsluttende en dag med fullbody. Her er der fokus på dødløft og en skulderpress variation.
Herigennem får jeg arbejdet hele kroppen grundig igennem, og jeg satser på, at jeg ikke har mistet alt for meget muskelmasse, når vi kommer ud på den anden side.


Simone Sørensen (IG simone_soerensen)

Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en del hjemmeudstyr. Da jeg er uddannet personlig træner, laver jeg en del forskellige programmer til mig selv, som jeg træner efter. Det er meget traditionelt styrketræning, men jeg elsker at kombinere min styrketræning med cardio. Det er vel, hvad man kan kalde crossfit. Så jeg laver en WOD: enten en AMRAP eller en EMOM hvor jeg kombinere styrketræning, kondition og kropsvægt/yoga. Ensartet traditionel styrketræning derhjemme kan hurtigt blive lidt kedeligt, synes jeg.


Sara Stub (IG stubjsara)

Jeg forsøgte mig med egen krops øvelser i lock down 1.0, uden den helt store motivation desværre.
Jeg har altid elsket at løfte tungt, så det gav egentlig ikke rigtig nok for mig. Så det blev til sådan et sted mellem 1-5 træninger i løbet af første lock down.

Da landet lukkede endnu en gang, besluttede jeg, at der skulle ske noget. Jeg investerede i alt dette – fundet diverse steder på Sjælland brugt og noget er købt nyt. Det har fungeret SÅ godt! Mit største problem har været, at min motivation ikke helt er den samme, som hvis jeg tager i centeret. Jeg kommer hurtigt til at tabe fokus til telefon, tøjvask, oprydning osv. midt under mine træninger. Nu har jeg dog de sidste gange fundet en metode, der virker for mig. Computer skærmen kører gerne med @loupersson’s eller @runeraahauge.dk’s fantastiske live træninger på Instagram og så kører jeg enten deres program med ekstra vægte eller præcis som de gør uden vægte. Det virker!


Nathasja Bach (IG Nathasjabach)

Jeg træner hjemme i mit klædeskab -grundet covid-19. Heldigvis har jeg et walk-in-closet, så der er plads nok. Jeg har enkelte træningsredskaber til hjælp i min erstatning for styrketræning, som normalt ville foregå i fitnesscenteret, derudover har jeg et abonnement på online yoga lektioner.

Til min erstatning for styrketræning får jeg inspiration fra YouTube og Instagram, derfra laver jeg et program til de kommende uger. Jeg mikser hjemmetræning med løbeture i det fri.
De redskaber jeg bruger mest; er måtten, bolden og hulahopringen.


Pernille Felle (IG pernillefelle)

Efter den første louckdown sidste år, hvor jeg tog fem kilo på, så har jeg besluttet mig for, at det ikke skulle ske denne gang.
Med de små ting jeg har herhjemme kan jeg få en god lille træning igennem hver dag – Elastikker, yogamåtte og nogle håndvægte.
Det bliver gerne gjort inden, at min søn vågner om morgen, så har jeg lige en god times tid for mig selv.
Og hvis jeg ikke lige får det gjort inden, jamen så vil han gerne være med og jeg bruger ham som noget vægt. Så han også syntes, at det er sjovt, når mor skal træne.


Søren Mylius Johansen (IG Sojoh83)

Her træner jeg 5 dage i ugen. Går 10.000 skridt om dagen og midt februar starter kuren, hvor jeg skal tilbage i sommer form, så hver morgen starter enten med 1-1.5 times gå tur eller spinning !
Jeg træner cardio hver morgen – spinning eller gåtur og så styrketræner jeg om eftermiddagen.

  • Mandag: Bryst/triceps
  • Tirsdag : ryg/biceps
  • Onsdag: pause
  • Torsdag: ben
  • Fredag: skulder/mave..
  • lørdag: MTB
  • Søndag: gåtur/eller program forfra

Kunne du godt tænke dig at påbegynde træning uden at skulle være meldt ind i det lokale center, så overvej f.eks. trampolin fitness, træning i det fri eller det rette løbeudstyr til en tur udenfor.

Tidligere artikelUgens Inspiration – Trine Rosenkjær (Uge 7)
Næste artikelMavehjul test – find de bedste her!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her