Bukkehornsfrø virkning – 6 gavnlige fordele du ikke kender til!

0
1471

Døjer du med at få tarmene i balance, appetitløshed, halsbrand, fordøjelsesbesvær, betændelse eller måske lige frem en svækket mandlig libido? Hvis du kan nikke genkendende til det, så kan det være, at svaret du leder efter er bukkehornsfrø. Du har måske ikke hørt om det før, så vi kommer selvfølgelig ind på, hvad det er, hvordan du indtager og ikke mindst hvilke virkninger, der kan være ved bukkehornsfrø.

morter

Du spekulerer sikkert over, hvad du dog skal bruge en morter til, og det kan jeg sagtens forstå, men bare rolig jeg skal nok komme ind på det senere. Det vil give mening for dig længere nede, hvorfor en morter er en god ting, når det kommer til bukkehornsfrø.

Jeg har her fundet en meget stilren morter fra Broste Copenhagen med en diameter på 12 cm og en højde på 10 cm. Den vil se rigtig godt ud i alle hjem.


bukkehornsfrø virkning

Når nu denne artikel handler om bukkehornsfrø, så har jeg selvfølgelig fundet en pose bukkehornsfrø til dig, så du selv slipper for at søge nettet tyndt efter den perfekte pose.

Her får du en pose bukkehornsfrø med hele frø, som er 100% naturlige.


bukkehornsfrø virkning

Her har jeg fundet endnu en pose bukkehornsfrø til dig, men forskellen på denne pose og den ovenstående pose er, at denne pose bukkehornsfrø er knuste frø. Så jeg har gjort det endnu lettere for dig, for her skal du virkelig ikke gøre så meget, inden du kan bruge frøene.

Her får du en pose bukkehornsfrø med knuste frø, som er 100% naturlige.


Hvad er bukkehornsfrø

Bukkehornsfrø kommer fra planten bukkehorn, der på engelsk hedder fenugreek, og har det latinske navn trigonella foenum-graecum, som betyder ”græsk hø”. Planten blev nemlig førhen brugt i foder til kvæg og heste. Planten stammer fra ærteblomstfamilien, og er en enårig plante med grønne blade, hvide blomster og gul-orange frø.

Den vokser i Sydøsteuropa, Mellemøsten og Nordafrika, og den anvendes derfor meget i det asiatiske køkken, især i thailandsk, pakistansk og indisk mad. Du vil således heller ikke finde den i særlig meget europæisk mad. Bukkehornsfrøene og friske skud anvendes ofte som et krydderi i mange retter. Det kan enten være i forskellige blandinger eller rent. Selve bladene kan også bruges både tørrede og friske. De kan bruges sammen med kartofler, grøntsager og i fiskeretter.

Bukkehornsspirer kan bruges som pynt i sandwicher og ovenpå salater, men du behøver ikke at lave dem selv, hvis det ikke lige er dig. Det er nemlig muligt at købe dem i færdige spireblandinger. Frøene bliver anvendt i frøblandinger til grøngødning. Det gør de, fordi de tilfører kvælstof til jorden. Du kan faktisk så bukkehornsfrøene derhjemme, enten i haven eller i en potte inden for i vindueskarmen.

Det er især frøenes duft, du sikkert vil kunne nikke genkendende til, det er nemlig duften af karry. Det er nemlig bukkehornsfrøene, der giver karryen den specielle duft, og den indgår i mange karryblandinger. Det er en kraftig krydret duft, som faktisk kendetegner alle delene af planten. Frøene bliver eksempelvis brugt i den indiske ret dhal, både som hele og knuste frø.

Kasuri methi og methi

Måske du har hørt udtrykket ”kasuri methi” og ”methi” i forbindelse med bukkehorn, men ikke kender forskellen på de to? Det kan vi godt forstå, for det kan være svært at skelne de to udtryk fra hinanden. Forklaringen ligger i, at der som sådan heller ikke er den helt store forskel på kasuri methi og methi. Kasuri methi bruges om de tørrede blade fra bukkehornsplanten, hvor methi bruges om de friske blade fra bukkehornsplanten.

Sådan bruger du bukkehornsfrø

Bukkehornsfrø er hårde, når du køber dem, og de skal derfor kværnes, inden du kan bruge dem. Du kan faktisk bruge frøene på forskellige måder. Du kan vælge at spise dem som krydderi i en ret, eller du kan bruge spise dem rå. Du kan faktisk også lave en kop te af dem.

Bukkehornsfrø er som sagt ret hårde, og du har således 2 valgmuligheder, når det kommer til at gøre dem spiselige. Enten kan du kværne dem, eksempelvis i en morter og male dem til pulver. Pulveret kan du tilføje i din smoothie eller ovenpå din morgenmad f.eks. ovenpå grøden eller skyren.

Har du ikke en morter, eller ønsker du ikke at kværne bukkehornsfrøene, så kan du også lægge dem i vand i et par timer og bløde dem op. Og ellers kan du faktisk også købe bukkehornsfrø, der allerede er malet til pulver, så du slipper for selv at skulle knuse frøene.

Med de knuste frø eller pulveret kan du som sagt lave en kop varm te, og hvis du gerne vil have mest muligt ud af teens bundfald, skal du lade teen trække i mindst 10 minutter.

Er bukkehornsfrø farligt

Bukkehornsfrø er ikke farligt, hvis du indtager det som et krydderi i maden dagligt. Bukkehornsfrø kan fås som kosttilskud, og her er det selvfølgelig vigtigt at følge anvisningen, der står angivet. De eneste bivirkninger, vi er stødt på i vores research, er, at huden kan komme til at dufte af bukkehornsfrøene, fordi duften udskilles med sveden.

Hvis du derimod indtager meget mere end den anbefalede dosis, kan du opleve værre bivirkninger end blot at dufte af karry. Ifølge National Center for Complementary and Integrative Health (NIH) kan du opleve diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed og andre fordøjelsessymptomer. Du kan muligvis også opleve et usundt fald i blodsukkeret, der kan være potentielt skadeligt.

Det anbefales ikke at tage bukkehornsfrø i store mængder, hvis du er gravid, medmindre du har rådført dig med din egen læge, inden du indtager det. Du kan dog sagtens indtage bukkehornsfrø som krydderi i og til maden som gravid, det er der ikke nogen problemer med.  

Bukkehornsfrø virkning

Hvis du laver en hurtig Google-søgning på bukkehornsfrø virkning, vil du hurtig støde på, at der er rigtig mange gode tips til, hvad du kan bruge bukkehornsfrøene til, og hvilke virkninger de kan have på kroppen. Men du vil også hurtig opdage, at ikke særlig mange af rådene er understøttet af forskning eller nok undersøgelser.

Det betyder dog ikke, at bukkehornsfrøene ikke kan have en virkning på din krop, og så længe du ikke indtager en alt for stor mængde og holder dig til den anbefalede mængde, så skader det ikke at afprøve, hvorvidt nedenstående tips rent faktisk virker på din krop:

  1. Kan hjælpe med at øge appetitten, da bukkehornsfrø kan virke slimløsende.
  2. Kan hjælpe med at holde halsbrand nede.
  3. Kan hjælpe mod mave- og fordøjelsesproblemer
  4. Kan hjælpe mod betændelsestilstande i form af et omslag eller salve, som du nemt selv kan lave. Du skal blot bruge nogle knuste bukkehornsfrø og blande dem med lidt olie, til massen får en passende konsistens, som du herefter smører på det berørte område. Det er dog vigtigt at pointere, at hvis der ligefrem er tale om inflammation, skal du selvfølgelig søge læge med det samme frem for at prøve dette råd først.
  5. Kan hjælpe med at fremme mænds libido.
  6. Kan hjælpe med at bevare et normalt blodsukkerniveau og kolesteroltal.

Hvorfor bukkehornsfrø kan have ovenstående virkninger kan måske forklares med, at frøene indeholder 23 g protein og 25 g kostfibre pr. 100 g samt indeholder de aktive stoffer: 4-hydroxyisoleucine, trigonelline, galactomannan og trigonoside [1].

Årsagen til de mulige effekter på mænds libido kan skyldes saponiner. Saponiner er stoffer med steroidstruktur, og det er gennem saponinerne, at bukkehorn kan interagere med kønshormonerne [2].

Bukkehornsfrø virkning – øge mælkeproduktionen hos ammende kvinder

Tilbage i tiden og rent traditionelt set har bukkehornsfrø været brugt i medicinske henseender. Det siges, at frøene har en virkning på kvinder, der ammer. I dag anvendes bukkehornsfrøene blandt andet som et supplement mod menstruationskramper og til at stimulere mælkeproduktionen hos ammende kvinder [3].

Det er dog stadig usikkert, hvorvidt bukkehornsfrø har en egentlig virkning på at øge mælkeproduktionen hos ammende kvinder. De studier, der er lavet omkring det, viser nemlig forskellige resultater (x).

Et studie, hvor bukkehornsfrø har haft en positiv virkning, var en undersøgelse med 66 ammende kvinder. De 66 kvinder blev delt op i 3 grupper. Den første gruppe fik bukkehornsfrø te, den anden gruppe fik placebo, og den tredje gruppe fik ingenting.

Studiet viste, at den første gruppe, der fik bukkehornsfrø te, oplevede en stigning i mælkeproduktionen. Mængden af den udpumpede mælk gik fra 34 ml til 73 ml [4]. Undersøgelsen brugte bukkehornsfrø i den rene form, så det er selvfølgelig ikke til at sige, hvorvidt resultatet havde været det samme med bukkehornsfrø som et kosttilskud i form af kapsler.


Kilder:

[1] https://www.nccih.nih.gov/health/fenugreek

[2] https://www.healthline.com/nutrition/fenugreek#breastmilk

[3] https://www.helsebixen.dk/magasin/bukkehornsfroe-5-fordele/

[4] https://andersnedergaard.dk/kropblog/bukkehornsfroe-positive-effekter/

Tidligere artikel2 nemme opskrifter på velsmagende nøddepålæg!
Næste artikelSådan får du mere bevægelse ind i hverdagen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her