Sportstape | Hvilken slags tape der passer bedst til din skade

0
681

Hvis du er sportsudøver, motionist eller generelt har været præget af skader gennem dit liv, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med sportstape i alverdens former. Indenfor sportsverdenen er sportstape uundværligt. Men vidste du at du ikke behøver at være skadet for at få gavn af sportstape? Der er flere forskellige former for sportstape, og flere af dem har også forebyggende effekter, der kan hjælpe med at aflaste led, inden det går hen og bliver til en skade.

Det er klart at du ikke skal tape alle dine led op, bare fordi du dyrker en masse motion eller har hårde træninger. Men kan du mærke noget i kroppen, der måske ikke helt føles som det burde, efter en træning, kan aflastning give mening. Men udover aflastning, har sportstape rigtig gode effekter indenfor skader, og kan hjælpe dig til at komme hurtigere tilbage til din sport. Vil du vide mere om sportstape og se vores ynglings, så læs videre.

Produkter til dig

BSN Strappal Tape

BSN Strappal Tape er klassisk, klinisk sportstape, der giver støtte og fikserer led. Den er uelastisk, som gør den ideel inden for flere sportsgrene, hvor der er tendens til at vrikke om på foden eller lignende.

  • Åndbar
  • Vælg mellem bredde på 2,5 cm eller 4 cm
  • Længde: 10 meter

BSC Kinesiologi Tape (5cm x 5m) Pink

Denne kinesiologi tape er en elastisk tape, som er et fantastisk produkt til at forebygge eller bekæmpe skader. Denne tape kan påføres på hele kroppen, og kan hjælpe både på aflastning af led, muskelskader, blødgennemstrømning og andre effekter der gør du kan undgå længere stilstand.

  • Bredde: 5 cm
  • Længde: 5 meter
  • Pink
  • Holdbar og åndbar
  • Vælg mellem forskellige bredder og farver.

BSN Brun Leukotape

Leukotape er ideel til fiksering af led og støtte, da den ekstra klæbende effekt sikrer, at tapen bliver hvor den skal. Det anbefales at benytte Leukotape som forebyggelse, ved at aflaste et led efter en lang træning eller ligende.

  • Åndbar
  • Bredde: 3,75 cm
  • Længde: 13,7 meter

Aserve Idealbandage

Aserve idealbandage er et støttebind der er uden klæbestof, er elastisk og meget tynd. Den er god til støtte af led, til når du skal holde dig i ro. Der medfølger to klemmer til at hæfte forbindingen med.

  • Bredde: 6 cm
  • Længde: 4,5 meter
  • Vælg mellem forskellige bredder

Hvad er sportstape?

Dyrker du meget sport, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med sportstape. Hvis ikke gennem dig selv, så andre venner, eller med sportsudøvere. Sportstape er tæt vævet stof, der kan have klister på den ene side. Den klassiske version er uelastisk, og bruges til at beskytte eller aflaste led, efter en skade, eller hvis et led er ekstra skrøbeligt.

Er man meget aktivt, eller sportsudøver, er sportstape ofte en stor del af dagligdagen. Det kan give den ekstra støtte der skal til, for at kunne komme hurtigere tilbage fra en skade. Når man benytter sig af sportstape, er en vigtig ting kvaliteten af tape. Samtidig er en anden ligeså vigtig ting korrekt tapeteknik, så man får mest muligt ud af sportstapen.

Hvornår bruges det?

Sportstape bruges til at aflaste beskadiget led, og det underliggende væv. Mange har sikkert prøvet at have ledbåndsskader, som en forstuvning også dækker over, hvor ledbånd der beskytter leddet, kan være blevet overstrukket, eller have fået rifter. Det kan tage lang tid at komme tilbage fra ledbåndsskader.

Det er her sportstape kan være en stor hjælp, i forbindelse med at komme tilbage på hesten igen. Sportstapen hjælper ved at stabilisere leddet, og sørge for at det ikke kan komme ud i yderstillinger, og udsætte leddet for mere stress. Når et led er tapet korrekt op, kan det stadig bevæge sig naturligt, men hjælper på helingsprocessen, så man hurtigere kan returnere til sin sport. Der findes flere forskellige slags tape som er gode, alt efter hvilken skade man har.

Virker det?

Sportstape heler ikke nogen skade. Ligeledes hvis du har en slem ledbåndsskade, kan du ikke tage tape på, og forvente at smerten går væk, og du kan komme igang igen. Det virker på den måde at det støtter og aflaster et led, som giver det stabilitet til at komme igang igen. Det vigtigste at huske med alt slags sportstape er at det aflaster og støtter, men det får ikke smerter eller skader til at forsvinde. Så husk at lytte til din krop.

Forskellige slags sportstape

Indenfor sportstape er der forskellige slags, og det kan være forskelligt om de er elastiske eller uelastiske. Den uelastiske tape benyttes til at fiksere et led, og støtte. I modsætning til den elastiske, vil et led tapet op med uelastisk tape have mindre bevægelighed. Det er mest optimalt til støtte efter en forstuvning eller lignende, når dit led skal sikres. Elastisk sportstape giver mere bevægelighed og kan enten øge eller mindske hudens spændstighed.

Kinesiotape

Du har måske set sportsudøvere rende rundt med farverigt tape på kroppen, som nærmest kan være påført som mønstre. Det er kinesio tapen. Kinesiotape er blevet rigtig populært for sportsudøvere, og generelt motionister, og har helt andre former for støtte end den kliniske sportstape. Denne form for sportstape er udviklet af en japansk kiropraktor. Navnet kinesio kommer fra kinesiologi, som tapen er udviklet ud fra.

Det er en elastisk og strækbar tape, som let kan klippes i, så den får den form og funktion man ønsker. Kinesiotape er udviklet til at lette kroppens naturlige helingsproces, give stabilitet til muskler og led. Alt dette uden at mindske bevægelighed, og samtidig give støtte.

De mange effekter ved kinesiotape

Når tapen påføres, løfter det huden fra det underliggende væv og øger lymfekanalernes flow, og drænage af vævet. Det vil mindske smerter i det område, da trykket på nervereceptorerne lettes. Når huden løftes fra det underliggende væv, giver det samtidig en bedre blodtilstrømning, som er med til at mindske hævelse, og kan dermed gøre restitutionstiden efter en skade mindre. Det hjælper samtidig også kroppen med at komme af med affaldsstoffer, væske og blødninger i musklerne, fordi de stadig kan bevæges. Kinesiotape er derfor med til at hele og forebygge skader.

Med tapen kan du også hurtigere komme igang, efter en overbelastningsskade. Tapen kan modvirke muskelsammentrækninger og når den ikke kan trække sig sammen, vil du ikke opleve smerte. Det kan også hjælpe på at korrigere et led, så funktionen af det genskabes, og samtidig også hjælper på kropsholdningen. Tapen påføres på kroppen ud fra hvilken skade du har, eller hvilken effekt du ønsker.

Klinisk sportstape

Den kliniske sportstape, er den klassiske hvide sportstape som er uelastisk. Det betyder at sportstapen fikserer et led, og giver støtte, som sikrer at leddet ikke kommer ud i yderstillinger. Yderstillinger er det som kan have pådraget skaden til at starte med. Dyrker du en sportsgren hvor risikoen for skader er stor, kan sportstapen være med til at mindske risikoen for skaderne, fordi ledbåndene ikke oplever for meget stress.

Når ledbåndene omkring et led er beskadiget, giver de ikke den rette støtte til leddet, som det plejer. Det er her sportstapen kommer ind i billedet, for den giver dermed den støtte ledbåndene ikke kan give, mens de heler.

Der er flere der stiller sig kritisk overfor sportstape, med den tro om at det gør et led svagere. Det gør det ikke. Derimod hjælper det, det skadet led med at komme tilbage til udgangspunktet før skade, ved at give muligheden for at holde det igang. Man skal til gengæld huske at bruge mindre tape, desto stærkere leddet bliver igen, så leddet ikke bliver afhængig af tapen.

Flere former for sportstape

Den kliniske sportstape og kinesiotapen er de mest brugte i sportsverdenen, men der findes flere slags sportstape, med specifikke egenskaber og formål.

Leukotape

Leukotape er endnu en form for uelastisk tape, og er en af de stærkeste klæbende sportstape der er. Dens funktion er ligesom den kliniske sportstape, bare i en endnu mere klæbende form, så du er sikker på at den bliver hvor den skal ved hård eller langvarig fysiske træning. Når det er en tape som er så klæbende, kan det være en god ide at have underlægningstape under leukotapen, som beskytter huden.

Støttebind

Støttebind kender du helt sikkert, hvis du har haft forstuvet en hånd, fod eller noget i den dur. Det er et bind lavet af bomuld og syntetisk gummi, og minder om bandage. Materialet og vævning i crepe, gør det elastisk og giver det en behagelig form for støtte. Det er ikke klæbende, men hæftes med longa klemmer. Det er et bind som er god til forstuvninger eller overbelastninger, hvor du skal holde i ro, og stadig have støtte. Du kan selv bestemme hvor tæt eller løst det skal sidde, som giver mulighed for kompression.

Sådan vælger du det rette tape

Måden du skal vælge, hvilken slags sportstape der er den rette for dig, er ved at overveje hvilken slags støtte du har brug for, og hvad for en effekt du gerne vil have. Har du været i behandling for en skade, kan du høre din fysioterapeut ad, hvad de vil anbefale, hvis de ikke allerede har bundet dine led op med sportstape. Det vil i hvert fald være en god ide at indblande en form for fagperson indenfor faget, så du får benyttet den rigtige sportstape og kan lære hvordan det skal påføres, for de rette effekter.

Ligemeget hvilken slags tape du skal bruge, er det vigtigt at du ikke går på kompromis med kvaliteten. For du har uanset hvad, brug for en stærk sportstape, der ikke falder af når du sveder eller har været i bevægelse. For at være sikker på, at du ikke havner med en tape i for svag kvalitet, skal du blot undgå at købe den billigste, da dem der koster lidt mere, højst sandsynlig er lavet af bedre materiale.

FAQ

Tidligere artikelHIIT træning | Vores guide til en højintens træning
Næste artikelDyk ned i fordelene ved fiskeolie: Støtte til hjertesundhed og mere

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her