Selvom vi netop er gået ind i november måned og med hastige skridt nærmer os december, betyder det ikke at man behøver skære ned på sin træning. Vi vil i dette indlæg komme med en række tips til hvordan man bevare pulsen oppe, også selvom det bliver mørkere og mørkere udenfor, dagene føles kortere og perioden er fyldt med julefrokoster, kalorierigt mad og generelt en tid fyldt med sociale arrangementer. 

Vi kender det – år efter år forsøger man ihærdigt at få købt de sidste julegaver til hende, ham eller en helt tredje, men for mange kan det blive en smule stressende, da man samtidig med også gerne vil bevare den gode træningsrytme, man måske har formået at få bygget op efter sommeren og over efteråret. 

Herunder giver vi dig 3 simple råd du kan følge, for at holde intensiteten oppe. 

  1. Hold fast i din rutine 

Det nemmeste og måske bedste råd er at holde fast i din rutine. Med overgang til vintertid, har du måske allerede gjort dig den tjeneste at stå lidt før op, da du føler dig udhvilet før tid, da det igen er en smule lysere om morgenen. Brug dette forspring til de stunder, hvor det føles svært at komme op og du potentielt begynder at snooze alarmen. Vores anbefaling, hvis muligt, er at holde fast i en daglig rytme – også meget gerne i weekenderne. Sørg for at komme i seng i god tid og stå gerne op omkring samme tid hver dag. På den måde bliver det langt nemmere at nå alle dagens gøremål, uden det føles uoverskueligt.

  1. Find en træningsmakker

Måske træner du bedst selv, hvilket også er helt ok. Det er der at det er vigtigt at finde en som har det på samme måde, for i behøver nemlig ikke træne sammen for at det bliver en træningsmakker, men brug i stedet vedkommende til sparring, konkurrencer og meget mere. Det kan være små ting, som hvem kan få cyklet flest kilometer på motionscyklen, tage flest armbøjninger, eller noget helt tredje. 

Skriv målene ned – det er altid sjovt at konkurrere og det gør faktisk man flytter sig hurtigere end man tror. 

  1. Brug en kalender 

Har du svært ved at føle der er tid til det hele, så begynd at brug en kalender. Det behøver ikke være at du skriver alle tingene ned fra morgen til aften, for det kan også være stressende, men i stedet blot at mandag, onsdag og fredag skal du nå ned at træne. På den måde er du mentalt forberedt på det, og det bliver nemmere for dig at tage skridtet ned til dit lokale træningscenter – og igen tilbage til punkt 1 – det bliver en rutine og dermed meget nemmere at nå det hele. 

Vi ønsker dig en rigtig god vinter, hvor der både skal være plads til familiehygge, masser af mad og gode julefrokoster – men det behøver ikke påvirke din træning negativt. Og har du brug for hjælp til juleønskerne, kan du med fordel tage et kig på listen ”julegaveønsker 2021” – så er der i hvert fald en ting mindre at tænke på. 

Tidligere artikelAssault airbike – find din favorit!
Næste artikelUgens Inspiration – Esther K (Uge 44)

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her