Når man gerne vil leve et liv i en sund og rask krop, så ved de fleste, at det kræver en afbalanceret kost og en masse motion på daglig basis. Disse to aspekter hjælper dog ingenting, hvis man ikke sover godt om natten, idet kroppen skal have mulighed for at regenerere sig selv uden forstyrrelser.
Dårlig nattesøvn er én af hovedårsagerne til f.eks. hoved- og rygsmerter, og selvom man dyrker nok motion, så kan nattesøvnen gøre, at man føler sig dvask og uoplagt hele dagen igennem. Derfor er søvnen en meget vigtig del af det at leve sundt, og man bør derfor gøre alt, hvad der står i ens magt, for at sikre en så god nattesøvn som muligt.
Fjern forstyrrende elementer i soveværelset
Første skridt på vejen mod en bedre nattesøvn er, at man får fjernet en række af de forstyrrende elementer, der befinder sig i soveværelset. Disse forstyrrende elementer er generelt alle de ting, der ikke bidrager til et roligt miljø, og det tæller f.eks. det klassiske fjernsyn eller de blinkende smartphoneskærme, der lyser op i nattemørket. Selvom man ikke vågner af de mindre forstyrrelser i løbet af natten, så er det stadigvæk en medvirkende faktor til en urolig søvn, og man bør derfor stærkt overveje, om man ikke kan undvære f.eks. fjernsyn eller mobiltelefoner i soveværelset.
Et soveværelse skal ikke bruges til andet end søvn og sex, og hvis man holder sig til dette, når man går soveværelset igennem, så er man allerede godt på vej mod et roligt miljø, hvor man kan opnå en god nattesøvn.
Børnene skal helst sove for sig selv
Udover de forstyrrende elementer, så er det særligt forældre i småbørnsfamilier, der ikke har en god nattesøvn. Dette kan være utroligt invaliderende, når man skal have arbejds- og familieliv til at gå op, og derfor bør man gøre alt for, at den sparsomme søvn, man får i løbet af natten, er kvalitetsfyldt. Her er første skridt at sørge for, at børnene sover for sig selv.
Selvom det kan være hyggeligt og trygt at have børnene til at sove i sengen, så er det med til at forstyrre nattesøvnen for alle parter. Man rutsjer rundt i sengen i løbet af natten, og jo mere uro, der er til stede i sengen, desto dårligere sover man. Derfor bør man finde den bedste tremmeseng til børn, så de ligger trygt og godt og kan sove for dem selv – det er én af vejene til sundere søvnvaner.
Dyrk masser af motion om aftenen
Hvis man har prøvet de ovenstående tiltag, men stadig oplever, at søvnen er dårlig eller svær at fange, så kan det være oplagt at bruge motion til at trætte kroppen naturligt. Motion er med til at aktivere musklerne, og når man er færdig med sin træning, så vil man automatisk få en træthedsfølelse i kroppens muskler og led. Dette kan yderligere forstærkes, hvis man tager et varmt bad og hopper direkte i seng efterfølgende, og det er bestemt værd at prøve på egen krop, hvis man sover dårligt om natten eller har svært ved at falde i søvn.