Ugens Inspiration – Nicolai (Uge 5)

0
469

Jeg er en mand på 30 år, der igennem en del år har gået og haft svært ved min overvægt. Jeg arbejder pt som salgsleder i en Bauhaus i storkøbenhavn og er uddannet vvs montør.
Til dagligt bor jeg sammen med min kæreste i en 2 værelses lejlighed i Rødovre.

Hvornår og hvordan begyndte din livsstilsændring?

Min livsstilsændring startede i 2020, nogle måneder før min mors død, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, at nu skal det være nu, hvor jeg gør noget. Min mor døde i 2019 september og jeg mødte min nuværende kæreste i december 2019. Januar 2020 besluttede min kæreste og jeg, at vi sammen skulle give det et forsøg på vores livsstilsændring.

Det svingede meget i året 2020, naturligvis pga den nye forelskelse, hvor man bare vil forkæle og hygge med hinanden. I 2021 begynder vores livsstilsændring rigtig at tage fat. Vi starter med kalorietælling og ændrer vores kostvaner fra at spise for meget til at spise mindre, fra sovs til grøntsager og flere tanker på, hvad det er, vi egentlig tager i munden.

2021 begyndte vi at sætte fokus på kosten. Motivationen til at komme i træningscenteret var der ikke lige, men i året 2021 endte jeg med at tabe mig 15,6 kg, (fra 155,6 til 140).

Hvad har din livsstilsændring gjort for dig?

Min livsstilsændring har gjort, at jeg har mere energi i hverdagen. Mere energi på livet. Normalt ville jeg bare sætte mig foran tv’et med et eller andet spiseligt i hånden og gnaske det i mig. I dag vil jeg hellere gå en tur, tage op og træne, spise en smule men stadig tælle det med i mine kalorier. Kalorietælling har virkelig været et godt værktøj for mig, som har gjort, at jeg har kunne tabe de først 15 kg.

Hvordan holder du motivation ved lige?

Jeg har altid haft en lille frygt, pga. min vægt og størrelse, at jeg en dag ville få blodpropper eller lign. uhelbredelige sygdomme. Jeg har nu (7-9-13) ikke været ude for noget og håber heller ikke, at det kommer.

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?

For mig er det vigtigt at kunne være fysisk i gang. Jeg kan ikke bare sidde ned og lave ingenting. På arbejdet er jeg den arbejdshest, som alle afdelinger vil have. Jeg knokler igennem og prøver at nå alt på egen hånd.
Naturligvis efter en lang arbejdsdag vil jeg da gerne sidde lidt i sofaen, men efter aftensmaden tager vi herhjemme op og træner videre på vores kondition og vægttab.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil påbegynde en livsstilsændring

Hvis jeg skal komme med et råd til andre, så skal det være at starte kalorietælling. I starten er det svært at komme igang, men på lang sigt, så bliver man glad for det. Der er også uger, hvor jeg ikke tæller og hvor jeg så bare tænker over, hvad jeg spiser.
Det har resulteret i et fortsat vægttab. Det er nærmest blevet en, ja, livsstil.
Men få styr på kosten og start derefter med motionen. Det ville selvfølgelig være fedt, hvis man kunne kombinere med det samme, men for mig har det været svært, og så måtte jeg prioritere. Der er ingen grundt til at stresse med at tabe sig – det går ikke hurtigt af den grund.

Hvad er målene og ønskerne for fremtiden?

Målet for mig i fremtiden er, at jeg kan komme under de 120 kg, kunne vise mig lidt mere offentligt om sommeren uden t shirten, og bare have det godt med mig selv. I dag har jeg det bedre med mig selv, men jeg er ikke helt tilfreds endnu. Men det kommer stille og rolig.

Tidligere artikelNedgravet trampoliner – Se vores 5 favoritter!
Næste artikelTræningstøj til gravide – gør træningen mere komfortabel!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her