Ugens Inspiration – Anne Sofie Elmkær (Uge 22)

0
1021

Mit navn er Anne Sofie Elmkær og jeg er 26 år gammel. Jeg bor i Aalborg Øst og arbejder til dagligt som salgsassistent i Spar på Doravej. I min fritid bruger jeg rigtig meget tid i træningscenteret, hvor jeg er afsted 3-4 gange om ugen. Udover det, kan jeg rigtig godt lide at tage ud og se Denmark sammen med kammerater/veninder, hvor vi udforsker området, som ender ud i nogle gode lange gåture. Jeg har profilen @Ernst1994, hvor jeg deler min rejse under mit livsstilsændring og min dagligdag.

Hvornår og hvordan begyndte din livsstilsændring?

Imens jeg gik i gymnasiet meldte jeg mig ind i et træningscenter, hvor jeg gik på holdtræning og jeg prøvede nogle forskellige ting. Jeg blev bidt af det kunne, da jeg kunne mærke, at det gav mig meget mere overskud og jeg syntes, det var fedt at presse min krop. Jeg er hestepige og har redet, siden jeg var 6 år gammel og det har været en ret stor del af mit liv.

Tilbage i 2009 købte mine forældre en hest, som jeg nåede at have i 11 år. At have egen hest tager en god del af ens tid og derfor har træning været anden prioritet, mens jeg havde hende. Tilbage i 2020 mistede jeg desværre hesten, hvor jeg så valgte at gå all in på min træning, nu hvor tiden var til det.

I forbindelse med første lockdown tog jeg en hel del på og kunne mærke, at jeg ikke var tilfreds med mit spejlbillede. Mit tøj var også begyndt at stramme noget mere og noget af mit tøj var blevet for småt. Efter længere overvejelse, besluttede jeg, at jeg havde brug for noget hjælpe med min kost og få styr på min overspisning. Sidste år i August valgte jeg at få mig en coach, som kunne hjælpe mig på rette vej.

Det har været den bedste beslutning og jeg har sammen med min coach Naim Popaizai tabt mig 15 kg indtil videre. Naim er en utrolig dygtig online coach og har hjulpet rigtig mange med fx vægttab og muskelopbygning. Han er en utrolig dedikerede coach, som vil gøre alt for at få sine klienter i mål. Han har virkelig været en kæmpe støtte og hjulpet mig med at få styr på min kost.

Hvilke ændringer har du gjort dig?

Jeg har siden gymnasiet altid været meget aktiv ved at få gået nogle lange gåtur, med mine forældres hund samt cyklede med min far. Så for mig har det været kosten, som jeg ikke har haft styr på og var den største grund til, at jeg var den buttede pige. Derfor var det også vigtig for mig at have fokus på kosten i forbindelse med opstart af forløbet hos Naim, fordi det var grunden til min overvægt.

Jeg har også altid haft en sød tand og haft svært ved at styre mig, når det kommer til slik, chips, kage mv. En større mæthedsfølelse har gjort, at jeg ikke har lyst til søde sager som før. For mig skal der ikke være nogle forbudte fødevarer, da jeg ikke trives med en meget stram kostplan. Der skal være plads til, at jeg kan spise ude ved mine forældre, tage med mine veninder på restaurant engang imellem eller blande lidt slik til om fredagen, hvis lysten er der.

Træning kom selvfølgelig også meget mere i fokus, nu hvor tiden er til det, fordi jeg ikke har hesten mere. En anden måde jeg har fået inkorporerede noget mere motion på, er at tage cyklen på arbejde, træning og andre aktiviteter i stedet for bilen – imens vejret er til det.

Hvad har din livsstilsændring gjort for dig?

Efter at jeg har fået styr på min kost, har jeg fået meget mere overskud i min hverdag. Jeg har også fået meget mere energi til at gør noget mere derhjemme i stedet for at smide mig i sofaen, når jeg kommer hjem fra arbejde. At være aktiv er blevet sjovt og jeg nyder på min fridag at gå nogle langture – hvad end det er i Aalborg eller Blokhus.


I mine træninger kan jeg løfte mere og jeg føler, at jeg kan presse min krop meget, end hvad jeg kunne før, nu hvor jeg har energien til det. Jeg er blevet meget mere tilfreds med mit spejlbillede og hviler mere i min krop end før. Jeg har indtil videre tabt mig 15 kilo, som jeg er virkelig glad for.

Hvordan holder du motivation ved lige? og hvad betyder sundhed for dig?

Jeg har førhen altid hadet at købe tøj til mig selv, fordi jeg aldrig kunne passe det jeg gerne ville gå i. Nu hvor jeg har tabt mig, er mit tøj begyndt at sidde løser og jeg er gået ned i størrelser i meget af mit tøj. Jeg synes, det er utrolig motiverende at kunne passe noget tøj, som jeg før hen måtte sætte på plads, fordi jeg var for stor.


Noget andet der holder mig kørende, er at minde mig selv om, hvor langt jeg endelig er kommet indtil videre. Jeg har et billede, som jeg tog lige da fitness var åbnet efter første lockdown, hvor man tydelig kan se, hvor stor jeg var. Det bruger jeg til at sammenligne med mit udseende i dag. Det giver et ekstra boost og kan hjælpe med at minde en om, ikke at give op og det har været alle kampene værd at nå dertil, hvor jeg er nu.

At være sund for mig, er at have en varierede kost og sørge for at motioner så meget som jeg kan.

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?

Min træning er blevet mit frirum, hvor jeg kan koble af fra arbejde eller hvis der er noget som går mig på. Træning giver mig ro og en fornyet energi når jeg er færdig. Jeg elsker at styrketræning og er den form for træning, som jeg synes, er sjovest og udfordrende. At kunne presse kroppen til det yderste og se hvor tungt man kan løfte ved progressive overload, det synes jeg er vildt fedt og sjovt. At være aktiv giver mig også en form tilfredshed og en god følelse kroppen af, at jeg er træt på den sunde måde.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil påbegynde en livsstilsændring

Det bedste råd jeg kan give er at starte småt som fx med kosten. Hvis man gaber over for stor en mundfuld, kan man risikere, at det ikke holder og man falder tilbage i de gamle vaner.

I forhold til træning skal du finde det, du synes er sjovt. Så prøv nogle forskellige ting inden du giver op, fordi du synes, det er kedeligt. For nogle kan de også være en kæmpe hjælp at have en træningsmakker, som kan motivere dig og hjælpe med at du kommer afsted til træning i løbet af ugen.

Det sidste råd er at give tingene tid, have tålmodighed og stole på processen. Et vægttab er ikke et maraton, som skal overstås hurtigst muligt. Mit vægttab har ikke været en dans på roser og jeg har også haft nogle dårlige dage, hvor jeg ikke lige har fået trænet eller sommetider spist noget jeg ikke skulle. Tag et billede, når du starter og tag nogle undervejs. Så hvis du har en dårlig dag, kan du hive det første billede frem og minde dig selv om, hvor langt du er kommet.

Mit mål er at få tabt de sidste kilo sammen med Naim. Målet er også at kunne stå på egen ben og holde den gode stil, som jeg har holdt indtil videre.

Tidligere artikelGymnastikringe – prøv en anderledes træning!
Næste artikelHørfrøolie – Kender du alle fordelene?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her