Lidt om dig
Jeg hedder Cecilie, er 23 år bor i Vejle med min kæreste og vores kat fie. Jeg er uddannet social og sundhedshjælper.
Hvornår og hvordan begyndte din livsstilsændring?
Juleaften tog min lille søster et billede af mig i en (dengang) sort tætsiddende kjole. Jeg så billedet d. 25 december, da hun lagde billedet ind på hendes Instagram. Og jeg blev simpelthen så ked af og se mig selv. Jeg var blevet stor og ikke bare sådan lidt stor -men meget stor. Vægten var jo gået op. Det kunne jeg da godt se, men så ikke mig selv som så stor. Jeg begyndte d. 4 januar med at tælle kalorier og gå 10.000 skridt nærmest dagligt.
Hvilke ændringer har du gjort?
Jeg tæller som sagt kalorier. Jeg synes, det er det nemmeste og bedste for mig! For så føler jeg, at jeg kan leve og tage et stykke kage feks, fordi det er der plads til 🙂 I forhold til motion startede jeg jo med de 10.000 skridt, men som månederne går, så er jeg begyndt at presse mig selv lidt! Så kan både gå op til 36,5 km en dag, som jeg gjorde en dag her i marts, men også bare gå en god lang tur og så dyrker jeg utrolig meget stepaerobic, det er så fedt syntes jeg.
Hvad har din livsstilsændring gjort for dig?
Jeg føler mig mere frisk/rask, mere energi og mere glad 🙂 og så er det en mega skøn motivation, når man kan se, at der sker noget i forhold til ens tøj. Jeg er blevet mere glad, positiv, sover bedre om natten.
Hvad har dine gåture betydet for dig i denne process?
Koble af! Jeg var i starten ikke glad for at gå alene, hvorfor ved jeg ikke, men er idag blevet bedre og faktisk glad for det. Skønt og kunne slå hjernen fra og bare gå.
Hvordan kom du igang med?
Jeg downloade en app, som hedder alltrails og kiggede på ruter man kunne gå i Vejle, og så var det bare af sted! 🙂 Mine træningtips til andre, der godt kunne tænke sig at gå langt? For det første – gode sko! Jeg har fået en omgang vabler, de sidste 2 gange jeg har været ude og gå langt. Jeg har så fået et tip fra en følger om, at jeg skal tage nylon strømpe på og så almindelige strømpe uden over, da strømperne gnider mod hinanden og min hud vil gå fri. Så det vil jeg prøve næste gang. Men ellers få lige tanket op inden gåturen – f.eks. noget mad og noget væske og så tag nok væske med på turen også. Jeg skal blive bedre til at huske de to ting nemlig!
Hvordan holder du motivation ved lige?
Hver gang jeg er i tviv,l om det her er det rigtige eller om jeg bare skal droppe det og få et ædeflip, så siger jeg til mig selv: Er det det værd? Du har det bedre nu, du skal ikke tilbage. Jeg er stadig ked af min krop, men det bliver bedre og bedre for hver dag!
Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil påbegynde en livsstilsændring?
Gør det! Du vil ikke fortryde det! Du skal selvfølgelig være 100% klar mentalt og klar til rutsjebaneture, fordi et vægttab går ikke godt hele tiden! Der vil være op- og nedture og det skal man kunne acceptere ❤️