Ugens Inspiration – Mads Bøg Grue (Uge 15)

0
607

Jeg hedder Mads og er 43 år. Jeg bor i Odense med min hustru Marianne og vores 2 børn, Emil på 13 år og Frederikke på 10 år. Jeg er uddannet miljøingeniør og arbejder med vandløb, naturgenopretning og klimaprojekter ved det rådgivende ingeniørfirma Rambøll.

Min fritid bliver ofte brugt i naturen med hunden, løbeskoene eller fiskestangen. Derudover nyder jeg at tage på ture med familie og venner.

Hvornår begyndte du at gå op i løb?

Jeg har altid været aktiv og har stort set dyrket al slag sport. Jeg startede med fodbold som barn og har siden været igennem badminton, tennis, basketball, boksning, styrketræning, volleyball og squash.

Jeg har aldrig haft en uge, hvor jeg ikke har trænet et eller andet. I mange år var løb for mig, noget man gjorde på en bane efter en bold.

Jeg gennemførte mit første maraton i 2002, efter at mine kammerater havde sagt, at jeg helt sikkert ikke var i stand til at gennemføre sådan en distance. Min far gav dem hurtigt ret og så blev jeg stædig. Jeg brugte 3 måneder på at komme i nogenlunde løbeform. Jeg kunne ikke løbe 2 km, inden jeg gik i gang med træningen men gennemførte HCA Maraton i Odense inden for tidsgrænsen. Bestemt ikke nogen god oplevelse og der gik faktisk langt tid, før jeg fik lyst til at snøre løbeskoene igen.

Da vi fik børn begyndte det at være attraktivt blot at kunne snøre skoene og løbe ud af døren for at træne. Så her begyndte jeg at have ugentlige løbeture. Målet var til at starte med bare at løbe nogle småture for at pleje den gode samvittighed og have plads til byture og fredagsslik uden at tage for meget på.

I 2018 meldte jeg mig igen til et længere løb. Måske det var en begyndende 40 års krise – der skulle i hvert fald ske noget. Lillebælt Halvmaraton skulle gennemføres og i modsætning til maraton-løbet, mange år tidligere, skulle det være en god oplevelse. Der blev lavet træningsprogram, og motivationen, til at smide nogle kilo og komme i rigtig god form, var stor. Første uge inde i løbeprogrammet fik jeg problemer med lysken.

Ret hurtigt fik min fysioterapeut mistanke om en hofteskade og en indeklemt ledlæbe. Herfra gik det hurtigt via min sundhedsforsikring og 1 måned senere humpede jeg rundt på krykker og havde været igennem en kikkertoperation. Lillebælt Halvmaraton blev ikke løbet, men til gengæld var der fuld fokus på genoptræning – med håbet om at kunne komme tilbage til at dyrke en eller anden form for motion.

Et halvt år senere var jeg så småt løbende igen. På en familieferie til Østrig testede jeg benene med en vandretur i bjergene omkring Wagrain. Fantastisk oplevelse som vækkede min interesse for trailløb. Hjemme igen kom jeg hurtigt ud i skovene omkring Odense og Svanninge Bakker på Sydfyn. Her fandt jeg ud af, at underlaget på skovstierne var meget skånsomt for min stadig helende hofte.

Derudover forsvandt alle forventninger til løbepace på de teknisk svære stier og stejle bakker. Det var lige pludselig en helt anden løbeoplevelser, end når man tæsker ud af en asfaltvej og kun har øje på at holde et bestemt pace. Jeg meldte mig kort tid efter ind i TrailRunningDenmark, som er en løbeklub, der mødes hver onsdag i skovene omkring Odense.

Hvilke ændringer har du gjort dig efter du begyndte at gå op i træning/løb?

Kost
Da jeg fyldte 40 år, var jeg igen løbende, men noget var der fortsat ikke styr på. Jeg løb rundt med en kropsvægt over 105 kg og særligt bakkerne i skoven var hårde for mig. Samtidig med at jeg altid har dyrket sport, har jeg nemlig også altid været rigtigt glad for mad, slik og chokolade. Indtil dette tidspunkt havde jeg altid set sport som vejen ud af overvægt. Der var bare aldrig rigtig sket noget i den retning. I foråret 2019 kom jeg hjem fra en uge på Club La Santa med familien.

En hel uge med sport, men også en hel uge med buffet, gjorde at jeg vejede mere end meget længe. Noget måtte der ske, hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at kunne følge med i løbeklubben og gennemføre nogle af de trailløb i det jyske, som klubben deltager i. Jeg havde brug for hjælp og den fandt jeg i form af en personlig træner, Jonas Valintin. Med en kost- og træningsplan i hånden samt ugentlige indtjekninger hos ham, fik jeg stille og roligt styr på min kost.

Jeg fandt ud af, at en fornuftig sammensat kostplan for mig ikke handler om enten eller. Det handler om, at alt er tilladt – det skal bare indtages i fornuftige mængder. Efter 15 uger med Jonas havde jeg smidt 15 kg. Det kunne i den grad mærkes på både løbetider og den belastning min krop blev udsat for på en løbetur i skoven. Jeg begyndte at kunne løbe længere og hurtigere og min hofteskade kom mere og mere på afstand.

Jeg tæller fortsat kalorier, men ikke noget jeg noterer ned nogen steder. I perioder stiger vægten, men det er okay – for jeg har værktøjerne til at få vægten ned igen.

Jeg havde aldrig kunne tabe de kilo ved kun at dyrke motion. Til gengæld er jeg overbevist om, at jeg med de værktøjer Jonas har givet mig, godt kunne have tabt dem uden at dyrke motion.

Motion
Efter at have smidt den overflødige kropsvægt, blev min løbetræning meget sjovere. Jeg kunne pludselig løbe længere og hurtigere. Motion er ikke længere noget, jeg dyrker for at have plads til at spise lidt usundt. Jeg løber, fordi jeg synes, det er fedt at se fremskridt og fordi det er et fristed, hvor man kan rense hovedet efter en lang arbejdsdag på kontoret. Og så er trailløb en skøn måde at opleve naturen på.

Hvad betyder sundhed for dig?

Det betyder meget for mig at føle mig sund. Det smitter af på mit humør og den måde jeg agerer på i hverdagen. Hvis jeg har en periode, hvor kosten ikke spiller eller jeg ikke får løbet de ture, jeg gerne vil, er det tydeligt at mit humør får et dyk.

Min familie har en lang historik med diabetes og jeg har nu samme alder som min far, da han fik stillet diagnosen. Så der ligger der en ekstra motivation til at leve sundt og forhåbentlig kan jeg derigennem holde samme diagnose på afstand.

Med to børn på 10 og 13 år, som har arvet min søde tand, ligger der også et ansvar i forhold til at lære dem at spise fornuftigt og få motionen ind i dagligdagen. Det er også vigtigt, at de får lov til at spise fredagsslik osv. Det nyder jeg jo selv stadig – det er bare et spørgsmål om, hvilke mængder man indtager. Her er Jonas’ mantra, at der er 7 dage i en uge og det nytter ikke noget at leve sundt mandag-onsdag og så indtage for meget lillefredag-søndag.

Hvordan ser din uge ud ift. træning?

De sidste par måneder har jeg løbet uden løbeprogram. Her har jeg prioriteret at løbe 3-4 gange om ugen. Det er typisk fordelt på en tur til og fra arbejde, hvor jeg har 6 km hver vej. Det er effektivt, i forhold til en travl hverdag, at ligge løbeture ind som transport, man alligevel skulle have brugt tid på. Og så er en god øvelse at få varmet stængerne op om eftermiddagen igen efter morgenes løbetur. Det går ned af bakke på vej til arbejde, så der kommer der altid god fart på. Det er lidt hårdere, når det går hjemad – op ad bakke på trætte ben om eftermiddagen.

I løbet af ugen løber jeg derudover gerne en hurtigere tur evt. med lidt intervaltræning og så en længere langsom tur. I weekenden kører jeg gerne ud til en af skovene i nærheden af Odense og løber en længere trailtur. Jeg er meget forelsket i Svanninge Bakker og Bjerge, som får en stor anbefaling herfra. Hold eventuelt øje med Outdoor Sydfyn, som arrangerer trailløb i området i samarbejde min løbeklub TrailRunningDenmark (https://www.outdoorsydfyn.com/trail-run) d. 4. juni.

Jeg er netop gået i gang med et nyt løbeprogram, hvor målet er ultraløb til efteråret. Fokus er her i starten at få løbet en masse kilometer i roligt pace for at undgå skader. Der er 5 løbedage i ugen, hvoraf en af dem er en længere tur (+20 km) og en dag med intervalløb. På de to hviledage vil der være fokus på udstrækning og styrketræning målrettet baglår og hofter, som er der, jeg typisk først mærker niggles.

Når man går i gang med sådan et løbeprogram er det vigtigt for mig at have familiens opbakning. De syntes til tider, at jeg er tosset, men kan godt se og forstå min glæde for løb. Det er vigtigt for mig, at mine løbeture blive tilrettelagt så de ikke går for meget ud over familielivet og de andre sjove ting, vi kunne lave sammen. Derfor er jeg også indstillet på at løbe enten tidlig morgen eller sen aften, hvis det får de andre ting til at hænge sammen.

Det er ikke kun løb det hele. En gang om ugen spiller jeg 2 timers padel sammen med 3 gode venner. Det er et supersjovt spil, som ikke er så konditionskrævende. Det medfører en masse bevægelser, som man ikke laver så tit som løber, så det er god supplerende træning. Når benene engang siger stop i forhold til løb, så kommer jeg til at spille padel i stedet for et par gange ugen.

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?

Det at være aktiv er en stor del af min hverdag. Det har det altid været. Jeg er også rigtig god til at ligge på sofaen, men det sker kun, hvis jeg først har fået noget fra hånden. Jeg kan ikke mindes, at jeg har haft en uge, hvor jeg ikke har dyrket en eller anden form for motion. Jeg er jo vokset op med fodboldtræning og har altid været vant til træning flere gange ugentlig.

Jeg bruger ofte løbeturene til at rense ud i hovedet. En stressende dag på arbejdet eller lidt små irriterende ting i familielivet er hurtigt glemt, når man har været en tur i skoven. Samme effekt har en gåtur med hunden eller en fisketur i øvrigt. Så for mig giver det bare overskud at komme ud i naturen og være aktiv på den ene eller anden måde.

Hvordan holder du motivationen ved lige?

De sidste par år har jeg haft en løbekalender, hvor jeg har været tilmeldt et trailløb cirka en gang om måneden. Det er motiverende hele tiden at have et mål at kigge frem imod. Det fede ved at stille op i nye trailløb er, at man ikke kender terrænet og underlaget. 20-30 km med bakker og tekniske spor er altså ikke det samme som 30 km på lige vej. Slet ikke for en Odenseaner, hvor de højeste bakker i nærheden er Stige Ø, som er en gammel losseplads. Så man er nødt til at møde op med en vis grundform for, at få en god løbeoplevelse.

Jeg er før gået kold til Skytrail på Himmelbjerget. Her består en halvmaraton af 3×7 km med mere end 400 højdemeter per runde. Jeg husker det som en umulig opgave, at komme op ad sidste stigning – selvom der kun var 1 km igen. I 2021 løb jeg løbet igen og havde lært lektien. Derfor er motivationen til, at løbe og holde formen ved lige, rigtig stor.

Når man først er bidt af trailløb er det i øvrigt ikke så svært at komme afsted.

Udover at have styr på hvilke løb jeg gerne vil deltage i et år frem, så er jeg også blevet en del af et fedt løbefællesskab igennem løbeklubben. En travl hverdag gør desværre, at jeg ikke så tit træner med, når klubben mødes om onsdagen. Men jeg er stadig en del af et motiverende fællesskab, som mødes til løb i weekenden og deler løbeoplevelser via de sociale medier og Strava.

Hvad er dit bedste træningsråd til folk, der gerne vil igang med at være aktive?

Meld dig ind i en løbeklub eller et løbefællesskab – det motiverer og forpligter og der er altid nogen, der gerne vil hjælpe nyløbere i gang.

Begynd på trailløb – det er bare sjovere og tiden bliver en ligegyldig faktor. Det er min holdning og måske er trailløb ikke noget for dig. Men budskabet må være, at man skal finde frem til det, man synes er sjovt og så finde motivationen den vej. Det bliver lettere at komme afsted og få træningen afviklet. Samtidig vil det være en langsigtet investering i stedet for at lave et stramt træningsprogram, hvor man eksempelvis skal tvinge sig selv afsted i motionscenteret i januar og februar måned. Herefter mister mange ofte motivationen og træner ikke resten af året.

Min hustru Marianne løber også – ikke så meget som mig men et par ture om ugen. Hvis hun har svært ved
komme ud af døren, så nævner jeg, at man aldrig fortryder en løbetur. Det plejer at virke og det passer 100 %.

Sæt nogle realistiske mål. Hvis man ikke er aktiv overhovedet, så må man ikke forvente at kunne løbe 10 km efter en måned og i øvrigt have tabt overvægten. Man kan starte med at sætte et mål om at gå 10.000 skridt om dagen og starte stille og roligt op på et løbeprogram, som tager en fra 0 til 5 km over 10-12 uger. Find et 5 km løb og meld dig til det med det mål at løbe hele vejen. Derefter kan man stille og roligt bygge på.Hvis du vil tabe så dig, så kan du ikke gøre det uden at have fokus på kosten. Du kan til gengæld godt tabe dig uden at have fokus på løb.

Hvis man gang på gang mislykkes med sin kur, nytårsforsæt eller træningsplan, så skal man måske overveje, om det er de rigtige værktøjer, man anvender, inden man starter op igen. Hvis man bliver ved med at gøre, som man altid har gjort, så må man også forvente de samme resultater. Så min sidste anbefaling må være at få hjælp af enten en kostvejleder eller en personlig træner, hvis man er træt af at mislykkes med sine drøm om et sundere liv.

Hvad er målene og ønskerne for fremtiden?

Mit helt store mål og drøm for 2022 er at prøve mig selv af på ultra distancen til Brooks Outdoor Ultra Trail til september. 65 km løb fra Hampen Sø til Silkeborg. Jeg har tidligere i år gennemført NAMB i Mols bjerge, som var 40 km orienteringsløb.

Jeg er spændt på om mine hofter, og ellers 43 årige krop, kan holde til ultraløb. Hvis det bliver en god oplevelse, så kommer der nok flere ultraløb i fremtiden.

Det er slut med at jagte personlige rekorder. Det var sjovt, lige da jeg havde tabt de overflødige kilo i 2019. Her stod rekorderne i kø og der blev spurtet igennem til diverse crossløb samt 5 og 10 km løb i Odense.

I fremtiden vil jeg jagte løbeoplevelser så længe, jeg kan holde skaderne på afstand. Der er mange steder, jeg ikke har løbet et officielt løb endnu og måske jeg skal prøve kræfter med en af de kortere distancer i et af de mange løb i Alperne.

Når kroppen ikke kan holde til løb længere, kan I spørge mig om glæden ved at spille padel.

Tidligere artikelUndgå motion hvis du har fået botox
Næste artikelMangler du vægtskiver i 50 mm? Find alle slags her!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her