Ugens Inspiration – Simon (Uge 37)

0
399

Jeg hedder Simon, er 33 år gammel og bor i Aabenraa med min kone, Janni, og vores to børn Ellie og Otto på henholdsvis 6 og 4 år.
Til dagligt arbejder jeg ved politiet.

Hvornår begyndte du at gå op i løb?
Som ung spillede jeg fodbold. Da jeg stoppede med det, begyndte jeg at løbe i gymnasieårene. Interessen kom for alvor for ca. 10 år siden, da jeg søgte ind til politiet første gang og siden har det hængt ved. I maj 2021 skulle der ske noget, hvorfor Janni og jeg startede i et forløb ved Michelle Vesterby. Et forløb, der virkelig kan anbefales.

I den forbindelse satte jeg som et af mine mål, at jeg skulle løbe et marathon (havde løbet flere halve). Nu har jeg tabt 16 kg, løbet et marathon og mit første ultraløb på 133 km (på 24 etaper á maks én time). Løb er nu blevet en del af hverdagen og jeg har det bedst i kroppen, når jeg rammer de 60-80 km pr. uge.

Hvilke ændringer har du gjort dig efter du begyndte at gå op i det?
Træningen er blevet mere struktureret og planlagt. Der er faste løbedage og jeg planlægger mine træningspas 1 til 2 uger frem, så det passer med arbejde og familie, men også så jeg ikke har den lange tur eller intervalløbet dagen efter styrketræning.

Faktisk er styrketræningen noget af det, jeg skal til at prioritere mere. Jeg kan mærke, hvordan coretræningen hjælper mig i løb, men også hvordan små skavankerne kan trænes væk i fitnesscenteret.

Hvad betyder sundhed for dig?
Det, at være sund, handler for mig meget om at være i balance, således at der er plads til diverse arrangementer og familieture, uden at jeg skal tænke over, hvad jeg spiser. I forhold til mit vægttab, så lyder det fejt, men det er sket meget ved skrue op for træningsmængden og ned for mængden af mad – og så naturligvis at spise de rette ting.

Før spiste jeg meget mere mad, end jeg havde behov for. Ved at være mere bevidst om dette, og selvfølgelig også hvad jeg spiser, så går det bedre. I hverdagene må det gerne være struktureret med dagens seks måltider, mens det i weekenderne gerne må være lidt mere løst – med måde.

Hvordan ser din uge ud ift. træning?
En almindelig uge løber jeg typisk 4- 5 gange og styrketræning 1 gang. Typisk styrketræner jeg i forbindelse med en kort løbetur. Løbetræningen er ofte kombineret af en intervaltur/blokløb/progressiv tur, en lang tur (20+), en kort tur (5-7km) og en tur på 10-15 km.

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?
Løbetræningen giver mere energi og mentalt overskud, det er meget tydeligt også for dem omkring mig, hvad det kan give. Nogle gange kan jeg være helt rastløs, hvis jeg ikke er kommet afsted endnu.

Hvordan holder du motivationen ved lige?
Motivationen holder jeg ved lige ved at sætte mig nogle mål og tilmelde mig nogle konkurrencer. Det er det primære, derudover er der jo også motivation i nyt grej, at løbe med andre osv.

Hvad er dit bedste træningsråd til folk, der gerne vil igang med at være aktive?
Mit bedste råd er at starte roligt ud og lytte til benene, så skal tempoet og distancerne nok komme, men det kræver kontinuitet.

Hvad er målene og ønskerne for fremtiden?
Jeg har flere mål for den fremtidige træning. Jeg vil gerne under 1:30 på halvmarathon, under 3:15 på marathon og så skal jeg løbe flere ultraløb gerne et på omkring 100 km.

Tidligere artikelHvad er taurin? | En guide til brug af taurin i din træning
Næste artikelSkab sundhed på arbejdspladsen | Derfor er det vigtigt!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her