Ugens Inspiration – Søs Hansen (Uge 1)

0
479

Jeg hedder Søs, er 37 år, gift med Thomas og har to drenge på 5 og 7 år, og vi bor i Kolding. Jeg elsker at cykle, og pendler som regel på cyklen til og fra arbejde. Ferierne går oftest på ski, hvor jeg nok er den, der altid er bagerst, eller en tur til Italien på sommerferie. Jeg elsker at drikke rosé og spise chips, og så er en bailey i kaffen heller ikke af vejen. 

Hvornår begyndte du at gå op i træning og sundhed? 
Jeg begyndte for alvor at gå op i træning for 3 til 4 år siden, og så er det blevet en fast del af min hverdag, og jeg har dyrket meget lidt motion tidligere.

Hvilke ændringer har du gjort dig efter du begyndte at gå op i træning?
Hos mig er det kun motion der er ændret, Kosten har jeg et meget afslappet forhold til, da jeg spiser varieret. Jeg er klar over, at hvis jeg ændrede min kost, ville jeg se hurtigere resultater, men med mand og børn så kører vi standart kost.

Hvad betyder sundhed for dig?
At være sund betyder, at man holder sig igang ved at dyrke motion regelmæssigt, og spiser sundt/varieret.

Hvordan ser din uge ud ift. træning?
Min uge består af 5 til 7 timers motion. Det består af 3 x løb, 2 x cykling, 2 x svøm og 2-3 x styrke.

Hvor vigtigt er det for dig at være aktiv i løbet af ugen?
Det betyder enormt meget for både min fysik men også for min psyke, og det er primært min psyke, jeg træner for. Når jeg træner, får jeg overskud, jeg får energi og jeg bruger den tid på at tænke og nyde at være mig selv. Jeg bliver afslappet og får ordnet alle tankerne i hovedet. Det er en fantastisk følelse.

Hvordan holder du motivationen ved lige?
Motivationen går op og ned, men jeg tænker ofte på den mentale benefit, det giver at få luftet kroppen. Det er ikke alle discipliner, jeg er vild med og styrketræning skal jeg hive mig selv op for at få gjort, men det underbygger de andre discipliner, så derfor er det vigtigt.

Hvad er dit bedste træningsråd til folk, der gerne vil igang med at være aktive? 
Find en træning, du synes, er sjov, og vær ikke bange for at starte på noget nyt. Jeg er som regel den sidste, der kommer i mål, men det er pisse sjovt at være med og jeg nyder at udføre min træning.

Hvad er målene og ønskerne for fremtiden?
Jeg skal deltage i nogle cykelløb og tri-stævner næste år, og jeg glæder mig. Jeg forventer, at jeg holder min træningsaktivitet, og bliver stille og roligt bedre i et roligt tempo – uden at forcerer noget. Det vigtigste for mig er at holde motivationen i hverdagene, også når det er mørkt og regner, og så er stævnerne og vores lokale cup nogle super små mål.

Tidligere artikelSkulderbandage – find din støtte her!
Næste artikelUgens Inspiration – Helle (Uge 2)

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her