Vi kender alle den klassiske romaskine fra fitnesscenteret, og ja – den er fantastisk. Den får vores puls op og vi træner samtidig diverse muskelgrupper. Det er ren win-win. Men vi er klar over, at køb af en romaskine er ikke helt lige til. Der er flere ting, der spiller ind – bl.a. det økonomiske, størrelsen på den, hvad kan den og passer den til mine behov? Alt det hjælper vi dig på vej med i denne artikel! Vi har nemlig undersøgt det hele for dig og fundet de bedste af slagsen, så der med stor sandsynlighed er en, der passer dit behov. Desuden finder du også, længere nede i artiklen, fordele omkring romaskinen, hvordan du får mest muligt ud af den og meget andet, som kan være behjælpeligt for dig både inden og efter, at du har fået din romaskine. Så læn dig tilbage og scroll gennem vores Romaskine – Bedst I Test artikel.
Vores favorit
Concept 2
Denne romaskine er vores favorit – og af flere grunde. For det første får du en del for prisen her. Den er ikke i den billigste ende og heller ej den helt dyreste. Prisen skyldes blandt andet, at modstanden er med luft. Det betyder, at jo hårdere du trækker i ro-håndtaget, jo hårdere bliver træningen også. Du kan altså selv tilpasse, hvor hård træningen skal være.
Romaskinen er ekstrem robust og når du bruger den, vil det føles, som var du på vandet. Der er desuden en alletiders PMS monitor, som giver, dig som forbruger, masser af muligheder. Den tænder automatisk, når du sætter gang i romaskinen og svinghjulet begynder at dreje. Der vil du blandt andet kunne se; distance, hastighed, tempo kalorier og watt. Men det er ikke det eneste! Du kan også vælge skærmindstillinger, så du selv bestemmer, om det skal vises med alle data på én gang, kurve, søjlediagram, kæmpe skrift eller med pacer. Du kan sågar downloade en app ned og konkurrere med andre! Og du kan gemme tider og træninger og tage dem med over på mobilen eller til en anden romaskine, så du altid kan følge med i, om du bliver bedre.
- Vejer: 26 kg
- Maks brugervægt: 225 kg
- Måler. 240 x 61 x 90 cm
- Luftmodstand
- Lækkert design
- Giver følelsen af at ro på vandet
- Kan let skilles og stilles væk
- Kan ikke slås op
- Skal skilles for at fylde mindre
Romaskine med klassisk design og luftmodstand
Masterfit TP900
Endnu en romaskine med luftmodstand. Det er en foretrukken modstand, som altså føles behageligt og naturligt for dig, mens du træner. Desuden er designet klassisk og mørk – og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt den passer ind i dit hjem eller ej. Den har 9 modstandsniveauer, som gør det endnu mere muligt at tilpasse din træning og udfordre dig selv til det yderste. Men det ikke den eneste fordel – den har os en computer, så du kan opsætte ønskede mål. Perfekt motivation til en sjov træning, som fortsat forbliver sjovt.
Denne romaskine er perfekt til dig, der gør op i detaljer både ift. design og ønsker en romaskine, der kan det hele. Computeren giver dig mulighed for at variere din træning og gør altså træningen sjovere, så du ikke kører død i det. På computeren kan du se det sædvanlige; afstand, kalorieforbrug og tid. Du finder desuden også spil, som kan være en sjov afveksling til den klassiske træning. Og er det ikke nok underholdning for dig, så kan du oven i købet placere din telefon øverst på computeren og se dit favorit Netflix afsnit.
- Vejer: 40 kg
- Maks brugervægt: 150 kg
- Måler 240 x 62 x 90 cm
- Sporty design
- Motiverende funktioner
- Luftbaseret modstandssystem
- Lav brugervægt
- Kan kun skilles med værktøj
Budgetvenlige magnetisk romaskine
InShape RM-E Romaskine
Er du ikke interesseret i at give alt for meget for din romaskine? Så er denne romaskine en fin løsning. Den er med magnetisk modstand – og det ses også på prisen. Men det er ikke et dumt valg, hvis du blot ønsker at få svedt en masse og pulsen på sit højeste. Du er altså garanteret en jævn og støj-svag træning.
Med denne romaskine får du en maskine, der kan lidt af det hele. Den har magnetisk modstandsniveau og med 10 trin, som du selv kan justere. Den har desuden transporthjul, så du nemt kan rykke den rundt derhjemme – samtidig med at den kun vejer 26,1 kg. Du får også en computer med, som er en del af din romaskine. Her vil du kunne se ting såsom; tid, antal gentagelser, forbrændte kalorier og lignende.
- 10-trins modstands justering
- Måler: 46 x 52 x 117 cm
- Kan klappes sammen
- Maks brugervægt: 120 kg
- Få trænet hele kroppen
- Anderledes design
- Kan let flyttes
- Lav brugervægt
Bedste magnetiske romaskine til prisen
Abilica WinRower 2.0
Den her er en fantastisk romaskine, hvor du virkelig får noget for prisen. Kvaliteten er i top, designet er yderst stilfuldt og så kan den klare lidt af hvert. Alt i alt en perfekt romaskine til dig, der tager træningen seriøst. Vil du gerne udfordre dig selv og tage træningen et skridt videre, så er denne romaskine ideel.
Romaskinen har alt, hvad du har brug for. Kombinationen af glideskinne af aluminium og magnetmodstanden giver dig en behagelig og støjsvag træning – med masser af muligheder for at gøre træningen spændende og udfordrende. Det skyldes blandt andet den topmoderne computer, der medfølger. Den viser bl.a. både tid, minut, distance, kalorieforbrænding og meget mere.
- Vægt: 33 kg
- Maks brugervægt: 130 kg
- Måler 222 x 51 x 98 cm
- Favorit blandt mange
- Høj kvalitet
- God til prisen
- Lav brugervægt
- Ikke nem at gemme væk
Bedste magnetiske og sammenklappelige romaskine
Reebok GR Rower
Dette er den sidste fuldstændige magnetiske romaskine i denne artikel. En af de helt store fordele ved netop denne er, at den er sammenklappelig. Når du er færdig med træningen, kan den altså let klappes sammen og wupti, så fylder den minimum.
Med denne romaskine skal du ikke være bange for at kede dig! Den har 16 indbyggede programmer, så du altid kan vælge lige det, der passer til den type træning, du ønsker. Computeren er let at overskue og finde ud af, og du vil altså også kunne se informationer såsom; hastighed, tid, distance, kalorier og lignende. Vil du nørde træningen endnu mere, så kan der tilkøbes pulsbælte, som kan forbindes til romaskine eller telefon, så du nøje kan følge med i din udvikling.
- Måler: 198 x 48 x 82 cm
- Vejer: 36,2 kg
- Maks brugervægt 120 kg
- Kan klappes sammen
- Giver en behagelig træning
- Lav brugervægt
Bedste kombi romaskine med luft- og magnetmodstand
Odin R9
Her får du en kombi romaskine med både luft- og magnetmodstand – så du får en god blanding af støjsvag træning og en romaskine, der føles næsten, som var du på vandet. Den er altså en fornøjelse at træne på og samtidig står den godt fast, så du ikke skal bekymre dig om, at den hopper rundt, jo hårdere og mere intens træningen bliver. En kæmpe fordel for dig, der ønsker en seriøs træning.
Ønsker du en romaskine, hvor kvaliteten spiller maks og samtidig må den gerne kunne udfordre dig lidt ift. din træning? Så er det her altså et ret realistisk bud. Materialerne er af topkvalitet og derfor har den også en brugervægt på 150 kg. Der er også sørget for, at romaskinen står godt fast under træningen. Heller ikke her, skal du undvære en computer, så du kan være motiveret under hele træningen. Endnu en kæmpe fordel er, at den kan foldes sammen.
- Vægt 34,5 kg
- Maks brugervægt: 150 kg
- Måler: 90 x 54 x 107 cm
- Klassisk design
- Bedste fra begge verdener
- Materialer af høj kvalitet
- Lidt tung
- Budgetvenlig
- Ergonomisk
- Nem at betjene
- Sammenfoldelig
- Vejer: 31 kg
- Maks brugervægt: 130 kg
- Måler: H 77,5 x B 64 x L 198 cm
- Lav brugervægt
- Minimum funktioner på computer
Romaskine med vandmodstand til det lille hjem
First Degree Fitness Apollo Plus
Romaskiner med vandmodstand er oftest store i designet – og af god grund, da der er en beholder til vand, som fylder godt. Men, den her romaskine med vandmodstand er genial! Den er sammenklappelig – men ikke som de andre. Den her kan stilles op lodret og gør det altså endnu lettere at gemme af vejen, når behovet er der.
Den har desuden 4 forskellige niveauer, så du let kan tilpasse din træning efter din styrke og hvad slags træning du ønsker den pågældende dag. Denne model er desuden en opgradering af tidligere, som dermed giver dig 15% mere modstand under roningen og så er den udviklet i samarbejde med professionelle roere – så der er lagt tid og tanke i hver en detalje.
- Nye udgave af tidligere Apollo Hybrid
- Forbedret design
- Flot design
- Vægt uden vand: 33 kg
- Maks brugervægt: 150 kg
- Måler: 213 x 55 x 54 cm
- Vedligeholdelse ift. vand
- Vand skal tømmes, når den foldes sammen
Romaskine med vandmodstand til den rutinerede
Waterrower S4
Vil du have den fulde oplevelse af, at du er på vandet og roer? Og må den samtidig gerne have det fedeste design? Så har du her svaret! Materialet er bæredygtigt egetræ og det bidrager samtidig til at absorbere lyd og vibrationer, så du får en lydsvag træning. Den eneste lyd du hører, er lyden fra vandet, som oftest bare føles beroligende og hypnotiserende.
Romaskinen fra Waterrower kommer med en S4 Performance Monitor, hvor du kan måle ting såsom tag/minut, distance, tid og kalorieforbrændingen, Er der perioder eller dage, hvor du ikke bruger din romaskine meget og den skal pakkes væk? Denne romaskine kan stilles op lodret – det kræver dog selvfølgelig, at den tømmes for vand inden.
- Fedt og anderledes design
- Bæredygtig
- Dejlig lydsvag
- Vejer: 47 kg
- Måler: 209 x 57 x 51 cm
- Maks brugervægt: 135 kg
- Vedligeholdelse af vand
- Computer kræver kompatibel smartphone
Romaskine med vandmodstand og multilevel computer
Viking 3 Plus
Skal du have dig en romaskine, som kan det hele og som stadig giver dig følelsen af, at du er på vandet og roer. Mens du roer giver det en god fornemmelse af den rette modstand, som bidrager til den autentiske følelse af at ro på vandet. Samtidig kan du justere modstanden, så du får det maksimale ud af træningen og kan udfordre dig selv hele tiden.
Designet på denne romaskine er også smukt. Det er af mørk lakeret asketræ og den kan altså let rejses op, når den ikke bruges og stilles i hjørnet, så den blot fremstår som en del af din indretning. Der medfølger en multilevel computer, som viser dig ting såsom; tid, distance, 500 m splittid, tag per minut, kalorie per time, watt og så kan du også se din puls, hvis der tilkøbes pulsbælte.
- Smukt design
- Høj brugervægt
- Perfekt til dig, der vil udfordres
- Maks brugervægt: 150 kg
- Modstandsniveau: 4 stk
- Måler: 213 x 55 x 54 cm
- Mere vedligeholdelse end andre typer modstand
Hvilken romaskine skal jeg vælge?
Der er et hav af muligheder online og rundt omkring i butikkerne, og ja – det kan være noget så svært at finde rundt i. Priserne er forskellige, de fås i alle mulige størrelser, nogle har flere typer af modstand end andre – og hvad skal du lige vælge? Det kan være svært at finde hoved og hale i det hele, når du er på jagt efter den bedste romaskine til dig. Derfor giver vi dig her 3 pointer, som du bare have i mente, når du skal på jagt efter din næste romaskine. Nedenstående er blot vejledende og det kan være, at du har nogle helt andre ting, du ser efter. Så nedenstående er primært til den klassiske motionist, der går op i træning og nu ønsker sig sin egen romaskine derhjemme.
Modstandsniveauer
Modstandsniveauerne er ideelle at se efter, hvis du ønsker at udfordre dig selv og få så meget som muligt ud af din romaskine. Modstandsniveauer er, som det næsten giver sig selv, det der giver dig modstand. Nogle har 6, andre 10 og nogle helt op til 15 – det er meget forskelligt. Modstandsniveauet er det, der giver dig modstand under træning. Jo flere niveauer du har, jo mere udvikling er der mulighed for dig. Har du kun 5 niveauer, kan der være stor forskel mellem niveauerne eller også er det alt for let for dig og du har på ingen tid udkonkurreret de niveauer, der er. Jo flere modstandsniveauer på din romaskine – jo bedre. Det giver mere fleksibilitet og giver dig mulighed for langsomt at blive stærkere for hver træning. Men du kender selvfølgelig din styrke bedst og du ved bedst, hvordan du ville foretrække din træning. Men vi ville foretrække flere modstandsniveauer.
Modstandstype
Modstandsniveauerne hænger oftest sammen med, hvillen type modstand din romaskine har. De mest kendte modstandstype, er, hydraulisk, luft, vand, magnetisk. Typen af modstand vil være alfa omega for, hvordan det føles for dig at ro. I vores artikel vil du se, at der oftest er sammenhæng mellem pris og modstandstype. De billigere romaskiner vil benytte sig af magnetisk modstand og de lidt dyrere vil benytte sig af vand- og luftmodstand. Det er også den type modstand, som de fleste mener, føles mest naturligt. Det giver en følelse af, at du roer i vand. Det er vigtigt at understrege, at hydraulisk modstand ikke er en dårlig slags modstand. Er du en motionist, som “blot” ønsker, at du få sved på pande og forbrænde kalorier – så er det en fin løsning for dig.
Pris
Den her del er du nok allerede obs omkring. Men ligesom med mange andre ting, så følges kvalitet og pris oftest sammen. I dette tilfælde er det specielt funktionerne på din romaskine, som følger prisen. Jo højere pris, jo flere features, modstandsniveauer og træningsprogrammer har den. Men vi synes, det er vigtigt, at du overvejer; hvad skal din romaskine egentlig kunne? Skal det bare være en romaskine, som står i kælderen eller garagen, og som kan bruges et par gange ugentligt i 20 minutter? Så er det måske okay, at den ikke kan alt muligt, men i stedet bare kan få din puls op. Er du istedet elitesportsudøver, så er det højst sandsynligt romaskinerne med flere muligheder, som er noget for dig. Oftest følger prisen hvilken type modstand, der er brugt på din romaskine. Nogle modstandstyper føles mere ægte end andre, som godt kan føles som en kunstig modstand. Men en kunstig modstand er ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis du blot ønsker sved på panden og kalorieforbrænding, når du træner.
Størrelse
En anden ting du skal være opmærksom på – specielt hvis du er på udkig efter en romaskine til dit hjem, er størrelsen. Det kan godt være, at når vi ser romaskinen nede i fitnesscenteret, så virker den ikke kæmpe. Men der er også væsentligt flere kvadratmeter, end de fleste af os har derhjemme. Desuden står den også sammen med andre store crosstrainer og stairmaster – og ja, så ser den pludselig ikke så stor ud ved siden af. Men fakta er, at den faktisk fylder lidt. Måske ikke så meget i højden – men i længden. Så skal du have din romaskine derhjemme, så bør du lige måle efter en ekstra gang, at pladsen er der. Det er også rarest, at din romaskine ikke ligefrem står i spænd mellem en kommode og din sofa – der må gerne være lidt plads omkring. Det giver bare nogle bedre forhold og dermed en bedre træning. Så find ud af, hvor du ønsker at have din romaskine stående og mål op! Vær sikker på, der er plads til den. For det er irriterende, hvis du havde forestillet dig et bestemt sted, hvor din romaskine skulle stå, og du så modtager den og så er pladsen der bare ikke alligevel. Så spar dig selv den skuffelse og hiv målebåndet frem.
Der er selvfølgelig også andre ting, der kan spille et udfald i vores valg af romaskiner. Det er blandt andet ting såsom display og computer – hvad kan det og har det alle de rette indstillinger? Romaskinerne i denne artikel er bl.a. valgt udfra, at de alle har et display, der viser alle generelle ting såsom tid, distance, kalorieforbrænding og lignende. For andre har designet også en del at sige. Dette gælder specielt, hvis din romaskine skal stå frit fremme, hvad end det er et sted i hjemmet eller i dit eget lille hjemme-gym – det må gerne se lækkert ud!
Typer af modstand
I det her afsnit gør vi dig klogere på forskellene på modstandstyperne; luft- vand- og magnetmodstand. Du bliver altså klogere på, hvad forskellen er på de tre samt hvilken, der vil passe allerbedst til dig og dine behov.
Luftmodstand
De fleste af romaskinerne som vi ser i fitnesscentrene, er med luftmodstand. Det der gør denne type modstand ret genkendeligt, er lyden. Du kender det sikkert allerede fra fitnesscenteret, hvis du har stiftet bekendtskab med romaskinen der. Hver gang du trækker tilbage i ro-håndtagene, så kommer der en swoosh lyd. Det giver god mening, at sådanne lyd er uundgåelig, da det netop er en maskine drevet på luft. Det er også derfor, at du oftest vil mærke, at det bliver hårdere og hårdere, jo hårdere du trækker i håndtagene. Var du på vandet i en båd, ville du også kunne mærke at modstand forøges, jo hårdere du trækker. Det er altså en modstand, som giver dig følelsen af, at du rigtig er på vandet. Den store forskel, og som hos nogle er dealbreakeren, er lyden. For som nævnt tidligere, så laver den en swoosh lyd hver gang – og det kan være træls i længden for dine medbeboer, hvis den står i stuen eller andetsteds, hvor der er andre.
Vandmodstand
Vandmodstanden skulle eftersigende give dig den helt rette følelse af, at du rent faktisk er på vandet. Her er der en vandtank, hvor tagene fra roningen leder videre til en propel, som altså er i vandtanken og dermed skaber den modstand, som du normalt ville mærke på vandet. Det giver altså både følelsen og lyden af, at du rent faktisk befinder dig på vandet.
Magnetmodstand
Magnetmodstand finder du oftest hos de billigere romaskiner. Så vil du gerne have en romaskine i den billigere ende, så skal du bare specifikt lede efter en med magnetmodstand. Vælger du sådan en type modstand, bør du sørge for, at der er flere modstandsniveauer at vælge mellem. For det er nemlig sådan med magnetmodstand, at dine tag bliver ikke hårdere, jo hårdere du trækker tilbage i håndtaget. Så vil du være sikker på, at du bliver udfordret – til trods for magnetmodstand, så vælg en romaskine med flere modstandsniveauer. En fordel, når du vælger magnetmodstand, er, at den er ret så lydløs. Det er den mest lydsvage mulighed af ovenstående. Det kan altså være en optimal løsning for dig, der gerne vil forbrænde kalorier derhjemme. Her vil sådanne type modstand generer andre i familien eller hjemme mindst. Så er du okay med, at det ikke giver dig en realistisk ro-oplevelse, så er dette bestemt ikke et dårligt valg! Den sørger stadig for, at du får trænet kroppen maks og masser af sved på panden.
Hvor meget larmer en romaskine?
Et spørgsmål som er ret så ideelt at få svar på, inden du køber dig din første. For hvis det ikke er for vores egen skyld, at den ikke må larme, så i hvert fald for dem du bor med eller naboerne ved siden af. Træning kan sommetider være svært nok at komme afsted til og så duer det ikke, hvis en ting som lyden på vores romaskine, er grund nok til, at vi ikke orker træningen. Men vi har svaret til dig! Og heldigvis har du forskellige muligheder – alt efter hvad du vægter højest og har af præferencer til din romaskine.
Vil du have en så lydsvag romaskine som muligt, så er det romaskinen med magnetisk modstand, du skal se efter. Den siger ikke meget, men giver dig heller ikke den optimale ro-oplevelse, som de andre typer af modstand kan. Men er din prioritet, at den primært bare skal være lydløs og kunne give dig sved på panden? Så har du dit svar her!
Både romaskiner med vand- og luftmodstand larmer mere. Men hvorvidt det er en irriterende larmende lyd, er lidt af en smagssag. Luftmodstanden giver en klassisk “swoosh” lyd, når du trækker i ro-håndtagene. Vandmodstanden foregår jo decideret i vandet, så der vil du kunne høre lyden fra vandet bevæge sig, hver gang du trækker i ro-håndtagene.
Fordele ved en romaskine
Vi elsker cardiomaskiner, som har en effekt på hele vores krop – og ikke blot vores kondition. Så du kan nok regne ud, at romaskinen er en favorit blandt os. Det er selvfølgelig en maskine, hvor der skal bruges lidt ekstra på teknikken, for at den bare sidder og dermed giver dig det bedste resultat – uden skavanker. Men tilbage til det – i det her afsnit vil vi nævne nogle af fordelene ved at vælge en romaskine.
- Du kan få romaskiner i forskellige størrelser og de findes endda også kompakte, så du kan slå den op/sammen efter brug. Det er altså også muligt for dig, der bor i lejlighed at have en romaskine i hjemmet. En transportabel romaskine kan også gøre underværker. Frem med den, når den skal bruges og så ind i ekstra rummet, når det er ovre – og uden det store besvær. For ja, lad os være ærlige. Der er bare større chance for, at vi får dem brugt, når de er nemme at flytte på. Skal du til at bøvle og bakse med romaskinen fra ekstra værelses for at få den ind i stuen, når træning skal ske? Så har vi allerede vores første undskyldning for, hvorfor det ikke kommer til at ske i dag. Du slipper for den undskyldning, for bor du småt eller skal din romaskine kunne flyttes – så er det bare en af de ting, du bør se efter, når du er på udkig efter en.
- Du træner det meste af din krop. Det jo perfekt, når nu du alligevel er igang. Men det giver jo egentlig sig selv. Vi har movement i både ben, arme, ryg og mave – der er altså flere store og små muskelgrupper, som ikke kan undgås at blive trænet. Du kører altså en full body workout, når du går i gang på din romaskine.
- Slut med flere timers træning. Er du træt af at bruge flere timer i træningscenteret? Tiden er der måske ikke længere med et fuldtidsjob, en familie eller venner, der skal passes? Det er de færreste af os, der hele livet har tid til at bruge 2 timer i træningscentret om dagen. Så vil du gerne have hele kroppen rørt og har du kun 20-30 min dagligt eller et par gange om ugen? Så er romaskinen det oplagte valg til dig. Træn mindre og mere effektiv med din romaskine og opnå stadig høj effekt.
- Belaster led og knæ mindre. Endnu en fordel ved romaskinen er den glidende træning, som gør, at dine led ikke oplever stød, som de f.eks. gør under løb. Modsat crosstraineren som har samme fordel og ikke skal indstilles, så skal du dog sørge for, at din romaskine er indstillet korrekt og at du har den rette kropsstilling, inden du går i gang med din træning. Så brug lidt tid på at starte din træning roligt, så du er sikker på, at du bibeholder den rette kropsstilling, mens du træner.
- Du kan finde dit perfekte match. Ja, det lyder næsten helt romantisk og det er da lige før, det er. Der findes et hav af romaskiner, så vi vil vove og påstå, at der er en til ethvert behov. Så hvad end du “bare” gerne vil forbrænde lidt kalorier eller du er professionel sportsudøver, så er der en romaskine til dig.
Brug den rette teknik på din romaskine
Selvom vi roser denne type cardiomaskine, så er der stadig nogle ting, du skal være opmærksom på, når du går i gang med din romaskine. En af de ting, som er ekstra vigtige ved brugen af en romaskine, er teknikken. Spænder du ikke op de rette steder, kan det hurtigt give dig lidt skavanker i form af ondt i ryggen og i værste tilfælde mere permanente skader. Så vi vil prøve at tage dig bedst muligt igennem, hvordan du får den rette teknik, når du er på din romaskine. Er du stadig i tvivl, så har vi lagt en video ind længere nede, som forhåbentligt kan hjælpe dig endnu bedre på vej. Når det kommer til roning, så er teknikken faktisk alfa omega for din effektivitet. Men der er også flere ting, der kan have indflydelse på, at du får en så god træning som muligt. Vi kommer ind på dem i nedenstående artikel.
Rette fysiske stilling
Den fysiske stilling er som sagt alfa omega – men det er ret så svært at forklare via tekst, hvordan du bedst muligt har den korrekte stilling. Derfor linker vi, længere nede, til en video af professionelle roer, som tager dig med i et par minutters video, hvordan du roer korrekt. Ja, man må da formode, at dem der lever af det, kan forklare os helt nøjagtigt, hvordan vi skal gøre med ryg, ben og arme for en korrekt position og højeste effektivitet. Mange af os ligger kræfterne de helt forkerte steder på de forkerte tidspunkter og så får vi slet ikke den fulde effektivitet, som vi kunne have haft. Mange af os bøjer også mere i ryggen, end vi bør – og er der et sted, vi ikke ønsker permanente skader, så er det ryggen.
Kombiner med andre træninger
Vil du have det fulde ud af din træning på romaskinen, så er det en god ide at kombinere din roning med andet træning også. Det er ikke, fordi du skal. Men en kombination af anden træning eller andre øvelser, som f.eks. squats eller planken, er med til at gøre dig stærkere, og dermed stærkere i de muskler, som du skal bruge til din ro-træning.
Spis inden og ha’ vand klar
Har du en hård og intens træning i vente? Så sørg for, at du har depoterne fyldt op inden. Vi mener selvfølgelig ikke i sådan en grad, at du er overmæt! Men sørg for, at du i løbet af dagen har drukket rigeligt af væske og fået spist lidt, så du har al den energi, du skal bruge for at få det maksimale ud af din træning. Mangler du lidt inden, så haps en lille snack og kør på!
Træn varieret
Spred din træning ud over flere dage i moderat time, i stedet for at du én gang ugentligt giver den maks gas i en time. Træn moderat et par gange i ugen og øg så intensiteten, som du bliver stærkere og i bedre kondi.
Hvor lang tid skal man ro?
Er du helt ny i det, så start stille og roligt ud. Start evt. med 10-15 i starten, indtil det føles behageligt og knap så udfordrende som første gang. Øg efterfølgende tidsintervallet eller sæt modstanden op, hvis det er muligt. Det vigtigste er blot, at du mærker efter i kroppen, hvad du føler, du kan klare. Du er selvfølgelig stadig velkommen til at presse dig selv og udfordre dig selv lidt 😉 Men kort sagt, det varierer meget, hvor lang tid du bør ro og oftest hænger det også sammen med, hvad slags træning du laver på din romaskine. De forskellige typer af træning, kommer vi ind på i næste afsnit.
Typer af træning til din romaskine
Da det er de færreste af os, der har vores helt egen hjemme-gym med flere cardiomaskiner at vælge mellem, så vil man gerne have mest muligt ud af den, man har. Så har du en romaskine derhjemme, så er det altid fedt med en god blanding af træningsmuligheder, så du ikke kører død i det efter 3 uger med den samme type træning. Vi kommer derfor med 4 ideer til, hvordan du kan pifte din træning på din romaskine op, så der er noget til enhver dag og humør. For ja, lad os være ærlige – nogle dage orker vi det bare ikke og så duer det slet ikke, hvis vi har 40 minutter roning foran os. Lad os hjælpe dig på vej!
Træningsprogrammer
Er du typen, som ikke er super opfindsom, når det kommer til din træning? Men du kender også dig selv godt nok til, at du ved, at kører du den samme træning uge efter uge, så kører du død i det? Så kan en romaskine med træningsprogrammer være perfekt for dig! Her kan du vælge mellem forskellige programmer, som har fokus på enten tid, distance eller kalorier. Alletiders mod at variere træning og presse sig ekstra, mens rekorden står på. For der er da ikke noget federe end at slå sine egne rekorder og mærke, at man er blevet hurtigere, stærkere og vildere! Så prøv dig frem. Har du lyst til en kort træning på din romaskine, så sæt den til et program med 1000 meter og se, om du kan ro det hurtigere end tidligere. Eller måske du bare gerne vil forbrænde 300 kalorier? Så det bare igang. Vores hjerner bliver motiveret af forskellige ting og sommetider er det bare lækkert med en anden slags træning og en træning, du kan sige er færdig, når du har færdiggjort programmet.
Moderat træning
Den klassiske er den moderate træning. Sæt dig for, hvor mange minutter du ønsker at træne og så er det bare at gå i gang. Vil du gøre de næste 30 min lidt mere spændende, så sæt din favorit podcast på eller din trænings playliste – og så er det bare derud af. Du kan også sætte det til distance eller antal kalorier – denne type træning foregår stadig i et moderat tempo, så du kan holde hele vejen igennem.
Interval
Intervaltræning er også en klassiker og en sikker vinder, når man måske er knap så motiveret og derfor ønsker en lidt kortere træning – men hvor der på ingen måde er gået på kompromis med intensiteten og sveden på panden. Intervaltræning på din romaskine kan gøres på mange måder. Den klassiske måde er at dele det op i high-intensity f.eks. 30 sekunder og så 1 eller 2 minutters moderat tempo – og sådan skifter du så imellem det. Det gør, at pulsen kommer op på sit højeste og når du så er nede i moderat tempo, lader du pulsen falde lidt ned, men du er stadig godt i gang. Det er en rigtig tidsrøver og inden man ser sig om, er der gået 10-15 minutter og man har virkelig fået presset sig selv.
Mix med egenvægts-øvelser
En anden type træning du kan gøre med din romaskine, er at fortsætte, som du plejer og så ved siden af lave nogle klassiske egenvægts-øvelser. Ide til træning:
- 2 min roning
- 1 min squat
- 2 min roning
- 1 min planke
- 2 min roning
- 1 min mavebøjninger
- 1 min pause
- Tag en runde mere
Her er der forskellige slags øvelser kombineret med din træning på romaskinen. Det, at intervallerne er korte og der skiftes mellem lidt forskelligt, gør, at tiden går hurtigere, for man når ikke at blive træt af øvelsen eller kede sig, inden det er videre til næste. Ovenstående er blot ideer. Du kan ændre på antal minutter og skifte øvelserne ud med andet, alt efter hvad du har til rådighed derhjemme.
Hvad træner man, når jeg bruge en romaskine?
Romaskinen er jo lidt af et vidundermiddel, når det kommer til træning af hele kroppen. Med den rette teknik kommer du nærmest gennem hele kroppen. Når du går igang, så starter hele træningen ved, at kræften til ro-taget kommer fra styrken i dine fødder og ben, som skubber fra. Nu arbejder din ben altså på højtryk. Efterfølgende for at følge bevægelsen, er det din hofter og mave, der kommer på arbejde. De er mellemledet for at overføre kræfterne fra dine ben og til dine arme, så styrken bliver overført. Når du så gør det igen og igen, så er det altså meget hele kroppen kommer på arbejde. Men derfor er det også ekstremt vigtigt, at din teknik bare spiller. For gør den ikke det, så kan det ende med, at det kun er dine arme, der trækker på livet løs og alt det andet er glemt undervejs.
Så kort summeret op; du træner din overkrop – herunder ben og baller. Din overkrop med stor fokus på ryg, mave og arme.
Hvor ofte skal jeg træne?
Det er svært at give et konkret svar på, hvor ofte du bør træne på din romaskine. Har du købt, eller overvejer at købe, en romaskine, så er der gode chancer for, at du gør det, fordi du vil spare tiden i fitnesscenteret (blandt andet) ,og fordi der er andre ting, der også skal bruges tid på. Så er det scenariet, så lav en ugentligt plan for, hvor ofte du gerne vil træne. Sæt ikke barren for højt eller for urealistisk, for så går det kun en vej. Start derfor med at sæt dine mål til 3 gange ugentligt og 30 min ad gangen. Mærk efter, når ugen er gået, hvordan det er gået og om det gav mening. Du kender din hverdag bedst! Men husk også, hvis du er typen, der gerne vil træne 7 gange ugentligt, at restitution er vigtig for din krop! Brug hellere en dag eller to på en gåtur, så du får rørt dig på en anden måde. Men det er som sagt svært at give et helt konkret svar på, hvad der er optimalt og hvad du bør. I sidste ende er 1 gange om ugen jo stadig bedre, end hvis du slet ikke kom afsted. Så skriv i kalenderen, hvornår du vil afsted og så kom afsted. Du kan altid tilføje en ekstra træning, hvis du fredag har nået dit mål på din romaskine.
Bliver romaskinen kedelig i længde derhjemme, så gå en tur eller hop på Youtube og find en hjemmetrænings video – hvis du gerne vil prøve noget andet.
Hvem kan benytte sig af en romaskine?
Ja, hvem kan ikke benytte sig af den? Som vi har været lidt inde på tidligere, så findes der et hav af romaskiner, som kan tilpasses næsten ethvert behov og hvad man søger. Så som udgangspunkt er romaskinen for alle, der er fysikken til at opretholde en ordentlig teknik under træningen. Det er nemlig, som nævnt flere gange, alfa omega for en sund og god træning på romaskinen. Det skal selvfølgelig understreges, at har du problemer med ryg, knæ eller andet – så snak med en professionel først og hør hvilken slags træning, der er mest optimal for dig. Det samme gør sig gældende, hvis du har nogle sygdomme, der ville kunne have en negativ effekt pga. din træning på romaskinen.
SÅ derfor MÅ du bare eje en romaskine
Så ja, vi er i den grad fortaler for, at du skal have en romaskine, for fakta er bare – den kan så meget! Så lad os lige summe op, alt det den kan – in case du havde glemt det efter alt den læsen.
God variation af træning
Leder du efter variation til din træning, så kan du regne med, at romaskinen kan bidrage til det. Mange romaskiner har forskellige programmer, som du kan træne efter. Der er også den sædvanlige, hvor du blot roer i moderat tempo x antal tid eller hvis det bliver for ensformigt, så pift det op med lidt intervaltræning.
Godt for leddene
Det er som sagt godt for dine led, fordi du undgår det klassiske stød, som vi ellers oplever, når vi løber. Her er du i en konstant bevægelse, så du undgår de stød og dermed ikke overbelaster dem – hvilket oftest kan være en grund til skader.
Træner hele kroppen
Bare lige for at minde dig om det – den træner hele din krop! Der bliver rørt både store og små muskelgrupper i ben, arme, mave og ryg – og du får pulsen godt og grundigt op.
Gør træningen kort
Er tiden ikke til at være i fitness 1-2 timer? Så kan du med en romaskine klare træning derhjemme ved blot et par gange ugentligt og helt ned til 20-30 minutter. Og som nævnt tidligere – så får du rørt hele kroppen. Det er altså win-win.
Rengøring af en romaskine
Anskaffer du dig en romaskine hjem til, så er det vigtigt, at du også husker rengøringen. Det er en af fordelene ved at være tilmeldt et fitnesscenter, så er rengøring og vedligeholdelse ikke dit ansvar længere. Men det er det nu! Hvis du har/får en romaskine hjem til. Brug derfor tid på at tørre din romaskine over med en fugtig klud efter hver træning. Har romaskinen stået nogle uger uden at blive brugt, så tør den over engang i mellem. Sved og støv er ikke en god kombination – og slet ikke, når den tørrer. Så for at holde glidebevægelsen af sædet på sit højeste, så skal der altså rengøres en gang imellem.
Nogle gange kan det også, med tiden, blive nødvendigt for din romaskine at få en omgang smøring. Her kan det anbefales at tage fat i forhandleren eller producenter og forhøre sig, hvad de anbefaler, at du bruger.
Sådan har vi valgt de forskellige romaskiner
Test af ovenstående romaskiner har foregået ved, at nettet er blevet læst tyndt for at finde ud af, hvad folk foretrækker. Det er blevet baseret på, hvordan folk har anmeldt dem online og hvad deres præferencer har været, når de skulle vælge. Du kan altså forvente, at romaskinerne i denne artikel alle har fået gode online scorer ved forskellige forhandlere online.
Men da der findes et hav af forskellige romaskiner, har vi delt det op den måde, at vi har valgt romaskiner inden for de forskellige modstandstyper; luft-, vand- og magnetisk modstand. I vores valg under de forskellige modstandstyper, har vi som sagt læst online anmeldelser og vurderet ud fra hvor høje score, de har fået. Men det er ikke det eneste. Vi har yderligere også valgt ud fra pris, træningsmuligheder og hvorvidt de kan “gemmes væk”. Prisen er vigtigt, da vi alle har forskellige økonomi og præferencer ift, hvad vi vil give for en romaskine
Yderligere har vi også forskellige præferencer, når det kommer til, hvad vores træning skal indebære og hvad vores mål er. Vi har også haft i mente at vælge et udvalg, der passer til flest muligt læsere. Og en sidste ting, som vi specifikt også har set efter, og dermed udvalgt efter, er, hvorvidt romaskinen kan pakkes væk på en let måde. Derfor er der flere af romaskinerne som enten kan klappes sammen eller som kan stilles på højkant, så de fylder minimalt og derfor let kan stå i hjørnet, når den ikke er i brug,