Ugens Inspiration – Sandy Aaby Pedersen!

0
1591

Vi fik os en snak med Sandy, som har IG’en sandyaabypedersen. Hun har opnået et vægttab på 50 kilo, og til trods for en familie som inkluderer 4 børn og et fuldstidsarbejde ved siden af – så har hun holdt ved i motivationen og de gode vaner!
I denne artikel fortæller Sandy, hvordan hun har holdt ved og hvad der har motiveret hende.


Jeg hedder Sandy, er 35 år og bor på Vestegnen. Jeg er mor til 4 børn på; 13, 10 og tvillinger på 4 år. Min kæreste er Anders og jeg arbejder fuldtid.

Hvad motiverede dig til at gå igang med en livsstilsændring?

Jeg savnede mit “gamle jeg” og havde svært ved at kende spejlbilledet og mig selv mere. Så jeg lavede en motivations liste og en af dem var, at ville kunne kigge på mit spejlbilled og være tilfreds.

Efter at jeg havde fået de to første børn, var kiloene sneget sig på og i min barsel med tvillingerne tog de mange ekstra kilo for alvor fart. Jeg valgte at tage kontakt til en coach, der var yderst positiv og troede på mig (Gustav Salinas). Her fik jeg skræddersyet en kost og træningsplan ud fra mine ønsker og behov. Som tiden gik og vægttabet havde positiv fremgang, ønskede jeg mere viden og erfaring med træningen. Efterfølgende kontaktede jeg en personlig træner for at få bedst muligt kendskab til styrketræning og for at undgå skader.

Hvordan holder du motivation oppe?

Nøgleordene er; Planlægning, struktur, disciplin og viljestyrke.
Når man først oplever, hvilken glæde og overskud det giver at blive mere tilfreds med sig selv og samtidig se, hvad kost og træning gør ved kroppen, bliver man nærmest “afhængig” af dette.

Hvad har din livsstilsændring givet dig?

Den har givet mig overskud, glæde, tilfredshed og troen på mig selv. At turde se sig selv i spejlet og være tilfreds, har stor betydning for velvære og selv-kærlighed.

Hvordan får du overskuddet og det hele til at hænge sammen med familie og 4 børn?

Planlægning af kost og træning og meal prep. Også at det et er ok at prioritere sig selv, da det i sidste ende giver en gladere mor og kæreste.

Træningen og kosten gør noget godt for min krop. Det giver mig glæde og god samvittighed at gøre noget godt for mig selv. Min kæreste har hele tiden støttet mig i de ønsker og mål jeg ville opnå.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil påbegynde en livsstilsændring?

Tro på du kan, tro på dig selv.
Hvis du har brug for støtte, så kontakt en coach – en du kan sparre med og som formår at få troen på dig, så du tror på dig selv.
En personlig træner der kan støtte dig i det mål og ønske omkring træning, som du har og samme tid så du undgår.

Kender du en, som har gjort det godt, hvad end det handler om vægttab eller andre livsstilsændringer – så tag fat i os!

Tidligere artikelDet bedste løbebælte – Vores top 5 valg!
Næste artikelSports bh med støtte – undervurder ikke vigtigheden!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her